Øhop i Kykladerne

image Øhop i Kykladerne Jeg har flere gange været på øhop i Kykladerne i Grækenland, og det er altså en ferieform der virkeligt kan anbefales!

Det her indlæg er en lynindføring i hvordan du gør, hvis du selv vil på ø hop i Kykladerne og i Grækenland i øvrigt.

Fly til Grækenland

Flyv til Athen eller til en af øerne. Til Athen er flybilletter typsik billigere med fx Sterling fra København eller med et tysk lavprisselskab fra Hamborg. Hvis du skal til Kykladerne, så flyv ikke til Kreta. Grunden er at færgeforbindelserne mellem Kreta og Kykladerne er yderst sparsomme og nogle af dem er katameraner, som er yderst følsomme overfor vind og bølger, hvilket betyder hyppige aflysninger. Fra Athen er der mange flere store stabile færger til Kykladerne.


Når du køber flybillet, skal du beslutte hvor lang tid ferien skal vare, og jeg må altså anbefale dig at den skal være mindst 3 uger (gerne 4 uger! :-) ) for at du rigtigt kan falde til og nyde ferien med øhop i fulde drag!

Færger fra Athen og mellem Kykladerne

Der er masser af færger i Grækenland! Selv de mindste Kyklader får besøg af en færge næsten dagligt, og de store har masser af daglige afgange. Du kan købe færgebilletter lokalt på havnen i Pireus (Athen’s havn) hos alle rejsebureauerne og det samme gælder på alle øerne – du finder billetkontoret på havnen og spørger dér til dine muligheder.

Hvis du vil, kan du også købe billetter over internettet. Jeg har haft held med GreekFerries som har god kundeservice og et fint website. Men lad nu være med at planlægge det hele hjemmefra. Det er en stor del af øhop at man undervejs taler med mennesker, finder postkort, studerer kort osv for at finde de hemmelige guldklumper, som man besøge også!

Øer

Som du ser på Google kortet er der masser af øer i Kykladerne at besøge. Jeg vil ikke her komme ind på alle sammen, men blot nævne at de store trafikknudepunkter er øer som Naxos, Paros, Santorini og Ios. Det er en smagssag, men for de fleste på øhop er det tilstrækkeligt med en enkelt dag på disse store øer med mange turister og lidt for megen turistkultur. Vend i stedet snuden mod Folegandros, Amorgos, Serifos, Milos, Sifnos osv. Det er dér og på de andre små øer at de store oplevelser i Kykladernes ånd ligger efter min mening. Anmeldelser af de enkelte øer kan findes overalt på nettet.
Vis stort kort

Hvor skal du bo – leje værelser eller camping?

Der er to muligheder: Enten tager du på camping, hvilket er billigt og godt i Kykladerne, eller også lejer du dig ind på værelser. Begge dele er super let og billigt. Du står af færgen og på kajen står de græske udlejere af værelser og campingpladser med skilte og venter på dig. Du kan spørge til priser og beliggenhed og se billeder og hvis du siger ja tak, har de en minibus med som kan tage dig og din bagage med til værelset eller campingpladsen. Stol trygt på Grækerne – de behandler deres gæster godt og kriminaliteten er der næsten igen af, så bare rolig og nyd at kaste dig ud i det!

Priserne varierer en del efter ø og sæson, men regn med 25-40 euro for et godt dobbeltværelse på en mindre ø som tommelfingerregel.

Nå ja, og så skal du forvente at udlejerne beder om at beholde dit pas som pant. Det må de vist ikke reelt, men du bør ikke være urolig. Det værste der kan ske er at I bliver uenige om noget og at du så kan ringe til den danske ambassade og bede dem ringe til det lokale politi og bede dem forklare hvorfor en af deres statsborgeres pas bliver tilbageholdt. Og ja, du har en ret god sag! :-)

Sæson tips

Det bliver forår i Grækenland i April. Husk at hvis du vil opleve en græsk påske, skal du tjekke hvornår den græske påske starter og ikke den danske for det er ikke samme kalender.

Fra maj og helt sikkert juni, er der dømt sommer! Pas på med at lave øhop i den græske højsæson som ca varer fra 20. juli til 20. august, hvor hele Athens befolkning tager på øferie på en gang. Det er dyrt, larmende og stressende at tage på ferie på det tidspunkt, tro mig! I august er der en tendens til krafitig vind i Kykladerne, så kort sagt: Tag på sommerferie øhop i kykladerne fra midt maj til midt juli – det er det bedste tidspunkt!

God tur og skriv løs med dine tips! :-)

Øhop i andre lande

Jeg vil rigtigt gerne lave en samling links i dette afsnit til gode guides til øhop i andre lande. Det kunne fx være øhop i Thailand eller i Italien. Send mig links og jeg skriver dem ind, hvis de er gode!


95 kommentarer til “Øhop i Kykladerne”

  1. Sommeren er nu officielt startet i Grækenland. Den seneste uge har temperaturene været tæt på 30 grader og havet er badeklart!

  2. Super indlæg – giver god information og inspiration, hvis man lige er startet med at søge info. om ø-hop i Grækenland. Godt med lidt basisviden!

  3. Tak Dorthe!

    Har du været på øhop i Kykladerne selv?

  4. Godt indlæg.

    Det er dejligt at høre at det stadig foregår sådan i Grækenland. Min kone og jeg tog en sådan øhop tur netop til Athen og rundt i Kykladerne for 17-18 år siden. Nu overvejer vi kraftigt at gentage succesen i sommeren 2009 med vores to børn på 5 og 7 år ( til den tid ). Meget fint at du nævner Grækernes egen ferietidspunkt, som jeg vil undgå for at gøre alting meget lettere, plads på færgen og valg af bolig.

    Mange tak for gavnlige informationer.

    Michael

  5. Tak for kommentaren, Michael.

    Jeg håber og er sikker på, at I får en pragtfuld tur med øhop i Kykladerne til sommer!

  6. Super information. Har leget med tanken om et sådan et ø-hop i mange år. Og jeg tror tiden er inde til det i forsommeren 2009. Og du har med dit inlæg sat hovedet på sømmet med hvornår, hvordan, hvorhen og overnatning.

    Nok er det længe siden du har skrevet det og der har været aktivitet i denne tråd. Men hvis, vil du så svare på mere konkrete spørgsmål?

    Mvh. Kirsti

  7. Prøv bare at spørge! :-)

    Du er også velkommen til at indsende en eller flere rejsebeskrivelser fra din tur til Kykladerne bagefter!

  8. Vi har som du, rejst flere gange på egen hånd i Grækenland og kan kun bekræfte at det er som du skriver, en nem og dejlig måde at holde ferie på. Og så oplever man meget mere end man gør på en charterferie.
    Vi hat et tip som kan forkorte rejsetiden til nogle af øerne i kykladerne: tag bussen fra lufthavnen til Rafína, ca. 30 min. Derfra går der både til Mykonos og Syros som er centrum i kykladerne.
    http://www.gtp.gr/RoutesForm.asp kan man se bådtiderne.
    http://ela-ela.dk/ kan man læse om øerne
    Kai

  9. Hejsa, jeg sidder og prøver at regne lidt på et 14 dgs øhop med hele familien, men jeg synes ikke at kunne finde nogle færgepriser – hvad skal man cirka regne med?

    Og er det muligt at leje større vær eller lejligheder når vi er 6 afsted sammen?

  10. Hej Ira

    Færgepriser kan du helt sikkert få oplyst via en email til fx greekferries.gr eller lignende rejsebureau.

    Større værelser og lejligheder findes, ja, men det er umuligt på forhånd at vide hvad der er ledigt præcist, når man lander på havnen på en ny ø. En del af oplevelsen er at vælge mellem de mange gode tilbud der (med rygsækken på ryggen! :-) ).

  11. Hej,
    priserne på hurtigfærger er forholdvishøje for et lav-budget, hvilket man bør tage højde for, især hvis man planlægger at rejse megt rundt mellem øerne.
    Fx fra Piræus til Folegandros er prisen 55 Euro på en enkeltbillet. Til gengæld er turen kun på 4 timer

    Hilsen
    Gitte

  12. Hejsa,
    Vi er en familie på 4 (2 voksne og 2 børn på 3 år) der tænker på ø hop i Juli måned.

    Har nogle af Jer erfaring med små børn og Ø hop?

    Kan I anbefale nogle speciele gode øer og overnatninger, evt. leje af hus/lejlighed?

  13. Hej
    Drømmer om at tage familien med på ø-hop næste sommer (2010), og har med stor interesse læst jeres indlæg. Vores børn er til den tid 5, 7 og 11. Er de for små at tage med, og er der nogen, der har erfaring med, hvad prisen på sådan en familietur kan lande på 2 uger (ekskl. fly til Athen)??

  14. Hej
    Vi er 3 piger på 18 år, der skal til Grækenland på ø-hopping i sommerferien(3 uger). Vi kan ikke helt finde ud af om vi skal leje værelser eller bo i telt/camping.. Det ville være super dejligt at få et godt råd fra nogen, som har prøvet det??? :)

  15. Vi var på øhop i Kykladerne 23/6 til 15/7 2006 med 13 årig søn. Fløj til Athen, via Santorini (direkte forbindelse var udsolgt!) til Folegandros, derefter Naxos, Koufunisia, Amorgos og tilsidst Syros. Vi havde ingen problemer med at få værelser/lejligheder og brugte i gennemsnit 55 € pr. nat. På transport knap 500€ ialt. Vil især anbefale Amorgos og Syros, men kontrasten mellem de forskellige øer gjorde det til en utroligt spændende ferie.
    Vi sørgede altid for at det var muligt at komme videre – altså at der var mindst daglig afgang til én eller flere andre øer – og det var vi flere gange glade for, idet vi pludselig kunne få lyst til at bryde op.
    Kan helt sikkert anbefales ..

  16. Jeg skal på Ø-hop med min kæreste 28/6-12/7.

    Vi flyver til Athen og tager tre nætter dér for at have to hele dage i byen. Derefter er planen Milos, Folengandros og Santorini.

    Jeg har kigget lidt på færger, men vil helst ikke bestille billet, da det vi give for stram en struktur. Hvad er jeres erfaringer? Er det til at få færgebillet på afrejsedagen?

    Du skriver i artiklen, at man nemt kan få overnatning, når man stiger af færgen, så det satser vi på. Præcis som med færgebillet, vil vi gerne undgå at være bundet, men da det er første gang vi skal afsted, kan man jo godt være lidt nervøs for, om det er til at få et værelse.

    Et sidste spørgsmål/kommentar er ang. Santorini. Vi har valgt øen, da vi begge er glade for vin, og jeg har læst, at der skulle ligge mange vingårde der. Er der nogen, der kender andre gode “vin-øer”

    Jeg glæder mig til at høre forslag og kommentarer!

    Hilsen Martin

  17. Hej Martin

    Det lyder som en herlig plan!

    Og I kan stadig roligt regne med at finde værelser til leje, når I går i land fra færgerne.

    Samme gælder færgebilletterne – køb dem når I beslutter jer på dagen.

    Vin ved jeg ikke så meget om og jeg er mere til Syrah end til de græske druer som er mere lette i smagen, så det er ikke et område jeg kender meget til.

    Men der dyrkes lokal vin alle steder i Grækenland, så glæd jer til at smage bøndernes egne produktioner, når I kommer rundt. Spørg på tavernaer efter lokal vi og hvem der har lavet den osv. Så skal I nok komme i forbindelse med spændende steder og folk.

    God tur!

    PS husk at der er mange strejker for tiden, så læg en dag til planlægningen for en sikkerheds skyld.

  18. Mange tak for dit svar! Vi glæder os rigtig meget til turen. Nu skal askeskyen bare holde sig langt væk :-)

  19. Hej.

    Vi var afsted sidste år med vores søn på 12 år. Vi fløj til Athen og tog en overnatning i Pireaus. Jeg var lidt naiv og troede vi sagtens kunne komme til Naxos som vi havde planlagt. Så vi stod tidligt op og drog ned til havnen.

    Men alt var udsolgt til Naxos og det eneste vi kunne få til var Milos. Nå vi tog chancen og LØB hen til båden og nåede kun lige at komme ombord. Jeg fik min søster i Dk til, at bestille et værelse på en campingplads.

    Vi ankom og værelset var fint, men det kostede 70 euro og det var slet ikke de penge værd, så allerede om aftenen bestillte vi et værelse inde i Adamas som havnebyen hedder. Det er en fantastisk ø, som vi MEGET gerne vil tilbage til.

    Nu er så det fantastiske sket, at vi er blevet plejeforældre til en dejlig pige på knap 9 mdr og vi er ikke bange for, at tage afsted igen. Jeg har fundet billetter fra Billund via Amsterdam til Athen. Vi regner med, at tage afsted først i juli.

    Er der nogle der kender øen Dounassa – er det et sted med et lille barn – og er der nogle der har nogle adr på overnatningssteder. Eller måske nogle andre steder.

    Sidste år var vi også på Paros og Naxos og vi fandt hurtigt nogle gode steder at overnatte og vi betalte max 45 euro pr nat.

    Hva angår vin, så behøver man ikke at rejse til Santorini. Der er ike noget bedre end husetshvidvin som bliver serveret i en halvbulet blik kande

    Mhv Astrid

  20. Hvor dejligt at falde over en side, med ligesindede mennesker :)

    Jeg har været på Øhop i Kykladerne i 2001, 2003, 2006, 2007 & 2009.

    Har besøgt øerne.

    Milos, Sifnos, Ios, Santorini, Poros, Paros, Anti Paros, Naxos, Amorgos, Folegandros ( kun mellemlandet), Koufonissi.

    Hver gang jeg er afsted med kæresten lægger vi vejen forbi Naxos & Ios, hvor vi har fundet 2 dejlige steder at bo.
    På Naxos bor vi som regel hos Birikos i Agios Prokopios. Det er et rigtig lækkert sted, som ligger i en lille by, et par 100 m. fra stranden og med bus stop lige ved siden af, Vaskeri, supermarked, samt div. restauranter ( Her kan anbefales Nikos )
    De har alt fra apartments, til små studios. Stor lækker hjerteformet pool, samt fair priser.
    Det bliver drevet af Moderen og hendes søn og datter. De fik i 2008/09 lavet bar ved receptionen så de nu kan byde på morgenmad og div. andre lækkerier. Sidder du og nyder et spil Yatzy et el. andet ved baren, kommer de som regel med en tallerken med frisk melon, plukket fra deres egen have.
    Tag også en gåtur mod Plaka Beach og tag en bid mad på nogle af de små tavernaer derude af.
    Stranden i Agios Prokopios er en møg lækker strand, hvor der overfor også er et par caféer og tavernaer. En Bar/Café jeg kan anbefale er ejet af et par tyske damer, som altid er venlige. De serverer drikkelse, samt let mad.
    Mener den hedder noget med Paradise.

    Jeg kan stærkt anbefale at man lejer en bil i et par dage og tager rundt på øen.
    Vi havde desværre et par dage med dårligt vejr sidste år, men tog så en rund tur på øen i en lille Jeep og fik set en masse. Vi fandt hurtigt ud af der er et hav af små smukke og idylliske byer oppe i bjergene, samt en hel del seværdigheder.
    Et besøg værd er Appolonas som er en lille bitte fiskerby, hvor der bla. ligger en stor statue, lige før byen. Spis lidt mad på havnen og nyd ellers udsigten.
    Tag derefter turen til Kalandos Bay, hvor du finder en vidunderlig stor sand strand.
    Vi tog også turen ud langs sydkysten, men desværre måtte vi vende om halvvejs pga. mangel på benzin.
    Vi besøgte også Aperanthos, som ligger oppe i bjergene, som er forholdsvis stor, og med et par tavernaer som byder på en strålende udsigt. Der var en del små museer, som man kunne besøge. bla. geologisk og arkæologisk museum. Helt klart et besøg værd!

    Vil du besøge Mount Zas, som ligger lige efter byen Chalki , skal du forberede dig på bjergvandring. Medbring derfor godt fodtøj.
    Starten på vandringen op til grotten er alm. sti, men det stopper pludseligt og så er der en yderst smal sti på den skrå bjergside man skal forcere, og derefter klatre på store sten mm. Sej tur.

    På Ios bor vi altid på Golden Sun Hotel, som er et sted jeg stærkt kan anbefale. Her finder du en af Grækenlands mest charmerende og sødeste familier, som altid sørger for du har det godt.
    Det er beliggende få 100 m. fra havnen, med udsigt over havnen, så man kan se de mange både der ligger til dagligt.
    Lej bil i et par dage ( Spørg dem på Golden Sun så sørger de for du får lidt rabat). Tag turen ud til Homers Tomb. Turen er fin asfalt nu, i forhold til for et par år siden. Regn ikke med at kunne købe vand derude, da der kun en et gravsted. intet andet. Men undervejs får du også en bragende udsigt.
    Og nu hvor du har bil, så kør et smut til Manganari Beach som ligger på sydkysten. Vejen derud er glimrende hele vejen, med god asfalt, og nemt at komme til uden besvær. Undervejs kan du lægge vejen forbi de andre strande du møder undervejs. Manganari Beach er børnevenlig, ment på den måde at der ikke bliver dybt med det samme. Og så er den bare smuk! specielt når man kommer kørende og kan kigge ned. Det er helt sikkert et “Kodak Moment :) ”
    Den er kendt som en “no wind” beach. Forhør dig dog inden du lejer bil og tager derud om det evt. blæser. Der kører busser fra havnen dertil, koster vist 5-6€ t/r.
    Jeg vil anbefale bil, så ,man selv bestemmer hvornår man vil tilbage.

    Nå, jeg må hellere slutte dette indlæg inden det bliver på længde med borte med blæsten :)

    Anders.

  21. Glemte helt at nævne stranden Mylopotas, som også er beliggende på Ios.
    Den ligger få km. fra hovedbyen Chora.
    Det kan anbefales at gå derud og så tage bussen tilbage som kører hvert 20 min. ca. ( kan også være hver halve time )

    Når man går derud er udsigten over Mylopotas betagende og yderst smuk!
    Du behøver dog ikke følge den snoede vej derned. Der er en genvej. Der står altid et æsel hvor vejen drejer. Efter der kommer der en grusvej på højre hånd, følg den og så kommer der en trappe på højre hånd og en lille bakke ( Pas på stenene kan være glatte ) Kig derfor efter en trappe der fører ned mellem hotellerne og de små markeder dernede.

  22. Hej Anders.

    Sikke en masse gode ideer du har. Flere af dem prøvede vi sidste år. Vi boede i sammen by som jer på Naxos og så også mange af de steder som du beskriver.
    Siden jeg sidst skrev kan jeg fortælle, at vi bookede flybilletter til Athen søndag aften, så vi tar afsted den 5 juli og kommer hjem igen den 21-7.
    Vi skal flyve med KLM og lander desværre først kl 00.40. Så vi skal desværre med taxa. Vi har snakket en del om vi skal blive 2 dage i Athen, men tror vi er blevet enige om, at vi kan ligeså godt bide i det sure æble og så stå op tidligt næste dag og drage afsted ud på øerne.
    Lige dimler vi i om vi skal tage til Ios. Hva tror du med en lille fis på 9 mdr. Jeg læser, at det er meget for unge backpackere. Jeg har godt læst om golden sun og det er egentlig også et af de hotelnavne jeg har skrevet op. Kan du huske hvad det koster. Jeg fandt noget på Mylopotas stranden til 50 euro, men vi kan ikke få en dobbeltseng og vores lille plejedatter plejer at sove imellem os….. Det gør hun nok til hun bliver 10 :-)
    Men vi vil gerne have noget med en pool og alligevel tæt til stranden og til en overkommelig pris. Vi er ikke til vild luksus.
    Vi har også tænkt på Sifnos. Den lyder også som en dejlig ø. Eller har du nogle andre gode ideer, Anders?
    Hvor lang tid før tror du vi skal booke færgebilletter?
    Sidste år da vi havde været 5 dage på Milos skulle vi videre til Koufonissi, og vi ventede og ventede på båden, men der skete ingenting. Efter laaaang tid fandt nogle ud af, at den havde tekniske problemer, så den kom slet ikke. Så efter megen postyr valgte vi at tage til Paros og det var et godt valg. Vi lejede en stor lejlighed i paros – ikke så langt fra havnen og alligevel tæt på alting og så til den favorable pris til 40 euro.
    Nå tiden flyver – jeg kan jo blive ved med at skrive….
    Håber at høre fra dig:-)
    Hilsen Astrid

  23. Hej Astrid,

    Ja Ios er kendt som en ø for unge mennesker.
    I Juli/August tror jeg også der er rigtig mange unge folk, specielt nede ved Mylopotas området, hvor der er et sted “beregnet for unge” med en masse strandaktiviteter.

    Jeg plejer kun at være på øhop i September. Både fordi det er uden for højsæsonen, hvor priserne er møgdyre, samt varmen kan være uudholdelig.
    Og på den tid er der ikke så mange unge mennesker igen.

    Men bor man på Golden Sun Hotel, tror jeg du er rimelig uforstyrret.
    Der er en lille strand nede ved havnen, hvor der vist heller ikke er særlig dybt.
    Der er så den ulempe at det er tæt på hvor bådene lægger til, så der kan nok komme lidt bølger mm. Kan dog ikke rigtig huske hvor meget generer når de kommer ind.

    Du kan finde priser mm. på deres hjemmeside.
    http://www.iosgoldensun.com/pricing.html
    Dog vil jeg anbefale at du hurtigst muligt bestiller værelse der,. hvis i skal bruge en lidt større lejlighed. Mener kun de har 2-3 stk. af dem nemlig.
    ( Hils dem fra Anders & Laura fra Danmark ;) )

    Mylopotas vil nok på den tid være overrendt af unge mennesker, så selvom det kommer til at koste lidt mere, så vil jeg anbefale at leje bil og tage turen til Manganari, hvor der er lavt et godt stykke ud.
    Sandet på Manganari er også rigtig fint, i forhold til Mylopotas, hvor der nærmest er bitte små sten. ( Men det er så nemmere at børste af :) )
    Men tag til Mylopotas og se det an først evt.
    -Men, og jeg siger det igen ja, tag for guds skyld og besøg manganari.. Det er et must når man er på Ios :)

    Der er også et Amfi teater på ios, som stadig bliver brugt til forskellige ting, så man kan frit gå rundt der.
    Noget andet er, at udsigten derfra simpelthen er betagende.. Man kan se ned på Mylopotas stranden f.eks.. rigtig flot.
    Jeg kan prøve at smide nogle billeder op af de ting jeg har snakket om, på min hjemmeside, så du kan se dem.

    Nå, jeg er på arbejde, så må hellere lige vente med at kommentere de andre ting til jeg har lidt mere tid.. :)

    Jeg skriver igen lidt senere.

  24. Hej igen Astrid..

    Hvis jeg var jer, ville jeg også bide i det sure æble og så tage afsted så tidligt som muligt.

    Nu har jeg ikke selv været ude for det endnu, men har snakket med en del. som har lagt en masse planer hjemmefra, men så har situationen været noget helt andet, når man endelig kommer derned.
    Enten pga. en aflyst færge el. fordi der simpelthen ikke har været flere billetter. Så start med at lav en 1. prioritet og så en 2. prioritet hvis den 1. ikke kan lade sig gøre.

    Jeg var på Sifnos i 2001, så det er begrænset hvor meget jeg kan huske fra den ø, men én ting kan jeg huske og det er stranden nede ved havnen, den var rigtig god samt børnevenlig. … Dog skal du have i mende at det er 9 år siden jeg har været der :)
    Men udover det, så var øen vist rigtig lækker, og der var da vist også en del at se på.

    Bla. hovedbyen Apollonia ( ca. 5 km fra havnen )
    Det var også nemt at komme frem og tilbage med busser som faktisk gik ret tit og som regel til tiden.
    Et stykke fra Apollonia ligger Kastro, som dengang var bilfri. Kan huske der også der var en rigtig lækker udsigt. Der var et par tavernaer og caféer hvor man kunne sidde og nyde udsigten over en kold Mythos :)

    Ret meget mere kan jeg ikke rigtig huske om Sifnos, men vi skal dertil næste gang den står på øhop da kæresten endnu ikke har oplevet den.

    Hvor lang tid før du skal booke færgebilletter ved jeg ikke rigtig.. De gange vi har rejst i September har der aldrig været nogen problemer med at få dem dagen før el. dagen derpå. Kan forestille mig man nok skal være hurtigere ude i højsæsonen.

    Hvis du vil være helt sikker så bestil i forvejen.
    http://greekferries.forth-crs.gr/english/npgres.exe?PM=BB

    Surt med færgen fra Milos som ikke kom.
    Hvor meget af øen fik i set?
    Jeg var der første gang i 2001 og vi fandt en strand som hedder Tsigrado, og det var simpelthen noget af det smukkeste jeg længe har set. En rigtig bounty strand som ligger mellem 2 klipper. Dengang var der en stor sandbakke derned, som var drøj at komme op af. Kom igen i 2003 og da var al sandet næsten væk, så man skulle kravle det sidste stykke ned af nogle små klipper.
    Kom igen i 2006, hvor al sandet var væk, så der var sat et reb fast, som man så skulle holde fast i og så gå ned langs en “sti” mellem nogle klipper.. Når man står og kigger ned på den er man stort set ligeglad hvor besværligt det er at komme ned, for den er rigtig indbydende at se på. Desværre i 2006 kunne man se der var flere turister som havde fundet den, da der lå en del skrald. Ved siden af ligger Firiplake som også er en modbydelig lækker strand, hvor der er en lille Campingvogn hvor der bliver solgt div. sandwich og drikkelse.

    En anden ting som man skal opleve på Milos er Sarakinikos, som egentligt kunne minde om et månelandskab, med sjove udformede klipper, som er kridhvide.
    Der er også nogle grotter hvor tyskerne vist nok gemte div. våben og ammunition under 2. verdenskrig. Men lad vær´ med at gå derind, der kan være ret uhumsk, da nogen åbenbart tror det er toiletter.
    En aftentur til Plaka er også et must, hvor man får flot udsigt. Sørg for at være deroppe inden solen går ned, og se den forsvinde bag klipperne.
    Tag også ned til Klima og se de små sjove fiskerhuse og forbi katakomberne og hvor de fandt Venus statuen, samt amfi teatret. Teatret var dog hegnet ind sidst, pga. nedstyrtningsfare.

    Vi var også på Paros sidste år, hvor vi valgte at bo i Piso Livadi, hvor der tæt på er en lækker strand. Vi boede helt ud til vandet med udsigt over til Naxos, som var rigtig flot om aftenen, med alle lysene fra huse mm. Dog bryder jeg mig ikke om bus trafikken på Paros.. De kører ikke så tit som jeg kunne tænke mig ( Måske det bare var fordi vi boede i Piso Livadi ) Om aftenen efter kl. 20 skulle man vente 2 timer før den næste bus gik. :(
    Men der er helt sikkert mange gode ting at se på på Paros, og så er der så mange hyggelige små butikker nede på havnen. Dog synes jeg ikke om de caféer nede langs strandpromenaden. De var ikke særlig service mindede og ekstrem langsomme – selv til at komme med en øl, som om de først skulle brygge den :)

    Anti Paros er også helt sikkert et besøg værd. Evt. lej værelse derovre i et par dage og se lidt af øen.
    Dog skal i ikke tage til Drypstensgrotten hvis i har den lille “fis” med, for man kommer rigtig rigtig langt ned og der er utrolig mange trapper.. Er man højdeskræk skal man ikke tage derned. Og opturen derfra kan slå selv pusten fra selv den mest trænede sportsmand.
    Næste gang tror jeg også vi bliver nede omkring havnen og evt. lejer bil.

    Nå, som du også skriver i dit indlæg kan man jo blive ved med at skrive. -Elsker at snakke om Grækenland – Ikke mindst fremhæve alle de gode ting ved Kykladerne.

    Mht. dobbeltseng, så tror jeg faktisk ikke jeg har oplevet en dobbeltseng, men bare 2 senge slået sammen, men de har det da helt sikkert nogen steder. På Ios plejer de at lægge et tæppe imellem sengene så man faktisk ikke lægger mærke til der er 2.

    Nå, sengetid.. :)

    Anders

    Ps. håber jeg fik svaret på bare ét af dine spørgsmål.. :)

    Nedenstående link er et billede af Tsigrado,som den har set ud. Desværre har vandet også spist lidt af stranden, men det er nogenlunde samme billede som den så ud i 2006.
    Kan man li´ at snorkle er det også et godt sted, langs klipperne.

    Og se nu, nu begynder jeg at plapre igen.. :)

    GODNAT!

    http://commondatastorage.googleapis.com/static.panoramio.com/photos/original/17279619.jpg

  25. Hej Anders

    Dejligt at du er så god til at skrive:-) og beskrive..

    Hva angår Milos, så kørte vi forbi stranden Tsigrado, men valgte ikke at tage den pga rebet og den så ret stejl ud. Men det er et meget flot billede du har taget. Jeg tror ikke vi så sarakinikos, men det ville da lige være noget for vores søn. Vi så Plaka og forelskede os totalt i den by. Grunden til vores søn Magnus gerne vil tilbage er, at han fortrød VILDT at han ikke fik købt et lille mikroskop, så han bla kan se alle de små sten der er i selv det fineste sand.
    Vi var også i Klima – det glemmer vi aldrig. Vi havde lejet en lille fin bil som kunne være alle steder når der feks kom en stor bus. Vi kørte ned til Klima og pludselig holdte vi på molen. Jamen jeg sir dig vi grinede og der sad en gammel dame udenfor sit hus og hun bandede sikkert over sådan nogle dumme turister. Men et FEDT sted og meget specielt.
    Nu er min mand begyndt at fable om Koufonissi igen igen (ligesom sidste år). Men enten skal vi rejse direkte til Naxos og tage ned til den anden side af øen og så sejle derover. Det kan vi garanteret ikke gøre på samme dag – og så skal vi have en overnatning et eller andet sted på Naxos. Men hva syntes I om den ø, Anders.
    Jeg tror måske jeg er gået fra Ios og så måske Sifnos istedet – Og så sejle til Pireaus når vi skal hjem igen .
    Det er skide svært, men det gør det også lidt mere besværligt fordi vi har Linea med på 9 mdr. Vi er jo nødt til at tage kraftigt hensyn til hende. Men jeg er sikker på hun nok skal klare det.
    Vi har lige været i Slovakiet og hun er sød at rejse med.
    Snakkede med det græske statsrejsebureau igår og hun mener vi kan bestille færgebilletter om ca 14 dage.
    Da vi boede på Paros sidste år – tog vi en lille båd ud til stranden Krios hver dag – det var et dejligt sted.
    Nå det var vist det hele for nu…..

    Håber du får tid til at skrive igen. Og det er altså dejligt du skriver så meget..:-)

  26. Ha ha… :)
    I landede simpelthen på molen.. Kan lige forestille mig det :)

    Første gang jeg var dernede og kigge blev jeg forfulgt af en mega stor bi/brumbasse, som bare ikke ville lade mig være..
    Jeg fór rundt som en stukket gris, og lignede garanteret en komplet idiot med viftende arme.. :)
    Der stod også dengang en ældre dame og rystede på hovedet.. :)
    Men seriøst.. Den havde næsten en størrelse som en elefant!

    Koufonissi, kan jeg godt forstå han vil til. De har nogen rigtig rigtig lækre strande, og den er jo ikke særlig stor, så den er indbydende til nogle dejlige gåture. Dog er turen ud langs kysten ikke at anbefale med klapvogn. Det er grus/klippe sti.
    Men det er jo bare at finde en bæresele :)

    Vi boede et sted der hedder Finikas, som nok er det største sted man kan leje værelser/apartments. det ligger lige ud til en af deres strande.
    Dog, skal i være forberedt på at der ikke er alm. vand i hanerne. Det er saltvand. Derfor kan det også være ubehageligt at bade.
    Da vi var der, havde vi intet varmt vand. Om det er sådan altid skal jeg ikke kunne sige.
    Vi snakkede med en græker som ville pege på at de nok først havde normalt vand i hanerne om ca 10 år ( Dette er 3 år siden ).
    Hvis det blæser godt, og det ikke er strandvejr kommer man hurtigt til at kede sig, da øen ikke byder på alverdens kulturelle ting.
    Men om aftenen, hvis det er skyfrit får man en rigtig flot stjernehimmel.. Også pga. der ikke er så forfærdelig mange gadelamper.
    Man kan også redde sig en flot solnedgang.
    Jeg mener ikke man kan leje biler der, men derimod cykler ( Ved ikke med scootere )
    Men er vejret optimalt og går man efter en ø med lækre strande, så er Koufonissi et hit.

    Tjek evt. hvordan vejret bliver de næste par dage inden i tager afsted, for det ville være surt at blæse inde på øen uden nogen mulighed for at komme væk.

    Damen og jeg venter et par år med at besøge øen igen.

  27. Hej :D
    - tusind tak for alle jeres spændende fortællinger fra øhop i Grækenland. Min kæreste og jeg skal afsted i to uger i August (hmm, selvom det er højsæson, øv).. – vi har købt flybilletter til Athen, men regner med at være spontane ifht færgebilletterne (vi vil dog helst til Kykladerne) – er der nogen som har erfaring med dette i højsæsonen? Ønsker ikke at være stuck i Athen en uge, så skal vi bestille før? Vi regner kun med at besøge to, max tre øer, for at undgå stress og jag og udforske den pågældende ø med omhu :) Og er der desuden nogen som har prøvet at dykke i Grækenland?

    Håber meget på svar :)

    God solrig sommer til alle, KH

  28. Hej Amalie,

    Hvis i ikke på forhånd ved hvor i skal hen, ved jeg ikke rigtig om i skal bestille på forhånd..
    Måske det er en god idé hvis man måske kendte til én ø man ville besøge først, så det var på plads.

    I kommer nok ikke ud for at være “stuck” i Athen i en uge.. Det tvivler jeg på :)

    Har i kigget på nogen øer endnu?

    Jeg har kun snorklet dernede, hvilket jeg elsker.. Jeg ved at der på Naxos i Agios Prokopios er et lille dykker center, hvor man kan lære at dykke, og hvor man så kommer ud i båd, kan dog ikke huske hvad man får at se, men det er garanteret spændende..
    Jeg skal dog først lige ha´ overvundet min lille frygt for at komme så langt ned under vandet inden jeg skal prøve det af.. :)

    Ja, bare kald mig kylling! :p

    Men, find evt. en ø i vil starte ud på, og så få bestilt færgebillet, og evt. find et sted på den pågældende ø hvor i kan bo.. Det kan være jeg el. en anden her evt. kan give jer et epraj om hvor der er godt at bo.

    Mvh,

    Anders

  29. Til brug for andre

    Vi er pt på øhop her i Klykladerne, og har med glæde læst de mange indlæg her på siden. Derfor skal andre, da også høøre om vores erfaringer. Vi landede i Athen og sov i lufthavnen, for at tage et tidligt fly ud til Paros. Det var nok ikke så dumt, da der var 24 timers strejke i Athen. På Paros boede vi i Aliki på hotel Narges. Et hotel ala Comwell med en fin pool. Vi fik to db værelser for 100 Euro for begge med fin morgenmad. Efter et par dage flyttede vi op til Naossa. Det er en dejlig by med fine strande, som kan nås fra havnen dagligt. Med to teenagere på slæb, var det nødvendigt at besøge det lille badeland, der nås via en af de små havnebåde. Det er ikke stort, men ganske fint. Der benyttes havvand, så det virker ganske friskt. Vi har snorklet en del, og det kan anbefales, da vi ofte ser en del fisk, især når vi snorkler hen over klipperne. I Naoussa boede vi med en fantastisk udsigt på Hotel Senia.

    PT er vi på Naxos, hvor strandene mere ligner noget vi kender med lidt for mange mennesker og lidt for meget larm med bold og spil. Vi bor dog dejligt hos Birikos, som er blevet anbefalet på denne side. Det vil vi også gerne. Maria er flink og der hersker en dejlig stemning her. I Naxos by boede vi på Studio Oniro, som har en dejlig tagterrasse med en flot udsigt ud over byen. Begge steder handlede vi om prisen, og det ser ud til at prisen for 4 med morgenmad ligger på 80 Euro, hvis man skal have internet-2 soveværelser- pool.
    Vi tager videre til Folegandos på fredag, så hvis nogle kender et godt sted, vil vi gerne vide det.
    En sommervarm hilsen
    Fra Familien Busk Nielsen

  30. Hej Alle
    Vi er en familie, som er meget glade for at ø-hoppe i Grækenland. Vores første ø-hop var før vi fik børn. Vi har bl. a. besøgt Mykenos, Paros, Santorini, Amorgos, Andros, Tinos, Syros og Kalymnos. Endvidere har vi været på charterrejse til Rhodos, Kreta og Zakynthos, da børnene var yngre.
    I år tager vi afsted igen allesammen. Vi har tre børn på 11, 9 og 6 år. Første gang vi rejste med børnene på denne måde var de 9, 7 og 4 år. Det er en fantastisk dejlig og uforpligtende måde at rejse på. Vi bor på campingpladser og har eget telt med. i år flyver vi til Athen og sejler fra Pireus og har planer om at besøge Milos som første ø. Derefter bliver det Serifos, Sifnos eller Folegandros sådan som det nu kommer til at passe bedst. Sidste gang sejlede vi fra Rafina. Det kan anbefales, hvis man vil tage til Andros, Tinos eller nogle af de øer som ligger tæt på Rafina. Turen fra lufthavnen er ikke længere til Rafina end til Pireus, så det kan godt betale sig og der er mange afgange derfra også.
    Nå, men nu skal det sidste lige pakkes i rygsækkene og så tager vi afsted på søndag den 11/7-10.
    Vender tilbage med rejsereferat når vi kommer hjem igen.

    Jesper

  31. Hej Ib..

    Ih, hvor jeg misunder dig… Jeg kunne sateme godt tænke mig at ligge nede ved poolen ved Birikos.

    Du må hilse Maria mange gange, fra Anders & Laura … Hun kan sikkert ikke huske os.. Men sig vi var der sidste år og har været der 3 gange før.

    Det lyder som en ganske fornuftig pris i har fået når det er incl morgenmad, samt 2 værelser.. Lækkert lækkert.

    Jeg kender desværre ikke til nogen steder på Folegandros, da vi kun har været der i 4-5 timer, da vi ventede på en færge videre til Milos.
    Men jeg venter da spændt på noget feedback, for det er da en ø der skal besøges et par dage.

    Næste gang vi kommer til Paros, skal vi helt sikkert også til Naossa.

    Takker for jeres kommentarer/feedback Ib & Jesper.

    Jeg er helt grøn af misundelse.. Sidder bare her på kontoret og koger.. og der er lang tid endnu til jeg skal ud og hoppe på øerne.. øv bøv.

    Mvh,
    Anders

  32. Hej alle ø-hoppere!

    Jeg har studeret alle indlæggende nøje – de er meget informative, men synes alligevel der mangler lidt.. Jeg skal til Grækenland i to uger fra 30. juli (ved godt det er højsæson, men det var den eneste mulighed) og har i den forbindelse et par spørgsmål.
    Vi har overvejet at tage til de saroniske øer, da de ligger tæt på Athen med metro og kort færgetur og vi gerne vil undgå for meget transport. Er der nogen der har erfaringer med disse øer? – Vi har snakket om to øer, fx Egina, Poros eller Hydra. Vi søger at gøre det så billigt som muligt, så vil gerne have tips til billige overnatninger – vi er ikke kræsne og er også åbne overfor privat indlogering. Derudover kunne vi godt tænke os en smuttur over til Olympia – men vi er i tvivl om hvor mange dage man skal afsætte til det?
    Et sidste spørgsmål – er det nødvendigt at bestille færger og overnatning hjemmefra? Og hvad med strejkerne, bliver de ved??

    På forhånd tak:)

  33. Hej Sophie..

    Den eneste af de øer jeg har været på er Poros, og den var virkelig kedelig..
    Strandene var meget grumset, og utrolig stenet..
    Man skal ikke komme der, for at nyde en god strand ihvertfald.

    Når man tager på Ø-hop, skal man som du siger, være åbne for privat indlogering, da du sparer en god slat penge på det, og der står altid folk parat til at udleje når man kommer til de forskellige øer.

    Så vidt jeg husker er der et Kloster fra 1700 tallet, men hvad der ellers er af seværdigheder, ved jeg ikke.
    I og med, Poros ligger så tæt på Athen, og det er lige opad grækernes egen ferie, ville jeg ihvertfald anbefale at man fandt et sted inden man tog afsted, men kender desværre ikke nok til Poros, til jeg kan sige hvor der er bedst.

    Ang. Hydra, så kender jeg en som var der i 2006, og han berettede at man ikke kunne leje bil el. knallert der, men man derimod kunne få tur på æselryg.
    Strandene skulle have klart, türkis farvet vand, dog ikke så store igen, og de fleste var nemmest fremkommelige via båd. En båd var også at foretrække hvis man skulle ud på en længere tur på øen.
    Greco Hotel på Hydra skulle være ganske udmærket.

    Hvordan det ser ud med strejkerne ved jeg ikke, og grækerne er aldrig helt til at regne med. Dog har jeg aldrig selv været ude for noget i den stil, men de har jo så en mindre krise dernede for tiden, hvorfor strejker nok ikke helt kan undgås.
    Men hold jer altid ajour mindst 24 timer før hjemrejse, så i ved om der er uvejr på vej, som kan forsinke færger, el. evt. strejker.

    Det ville nok være en god idé at bestille på forhånd, så man er sikker. Især fordi det er i højsæsonen, både hvad angår færger og overnatning. Jeg ved dog ikke hvor store færger de sejler med ud til Hydra/Poros, men kan se at der d. 30 når i ankommer er 10 afgange om dagen, så mon ikke det burde kunne lade sig gøre at komme ombord på en af dem.

    Hvis i allerede ved, at det skal være de øer i vil ud til, så kan i også bare vente med at bestille færgebillet til i ankommer til havnen, og så ellers have en 1. prioritet, høre om der er ledige afgange, hvis ikke, så vælge en af de andre øer.
    Sådan ville jeg nok selv gøre. Og så ellers tage chancen og satse på der er ledige værelser.

    Mvh,
    Anders.

  34. Hej,

    Jeg sad helt tilfældigt og kiggede efter mulige rejsemål, da jeg faldt over denne rigtige gode side – såvel med gode input!

    Jeg har selv været øhopper tilbage i 90,erne i ca 10 år og har haft nogle fantastiske skønne oplevelser i det græske. Ikke mindst mødet med venlige grækere overalt.

    Det fik mig til at få tanken om at vende tilbage spontant i denne sommer, efter 10 år andre steder i verden – Der er sikkert sket meget siden sidst jeg var i Grækenland. Når jeg søger efter øhop med mindre børn er der ikke rigtig nogle steder at hente input.

    Er der nogle derude som har rejst som øhopper med børn på omkring 3 år og hvad er erfaringen?? Jeg har tidligere rejst med børn på ca 6 år hvilket var rigtig godt.

    Forøvrigt har jeg en kommentar til dig der spørger om øerne i det saroniske hav – Jeg har været der rigtige mange gange – Dog meget længe siden ,set Ægina, Agistri, Poros, Hydra og spetses.

    Ægina var for mig mere en mellem station for at komme videre. Agistri derimod har jeg været på meget (Som øhopper og med Apolle rejser gennem 6 år) og den kan anbefales er stille og rolig og har en fantastisk charme. Poros var den gang yderst skøn, men meget turistet. Hydra er himmlsk græsk og er som skrevet uden trafik, hvilket gør den særlig og meget smuk.
    Spetses er præget af engelsk arkitektur og er lidt særpræget, men god hvis man kan lide at cykle rundt og har dejlige strande.

    Det saroniske hav kan anbefales til børnefamilier – Da afstandene ikke er store mellem øer,

    Godt initiativ med siden og super at der en god feed-back.

    Mange sommerhilsner

    Marina

  35. Hej Sohpie
    Hvis det ikke er for sent. Netop hjemvendt fra Kefalonien, hvor den bedste strand, Myrtos, i Grækenland befinder sig. jeg kan ihvertfald varmt anbefale øen og i kan tage på øhop på de Ioniske øer tæt på fastlandet – dog et stykke fra Athen.
    Har øhoppet som yngre med Naxos, Poros, Santorini og Ikaria som stoppesteder. Skal klart tilbage til Naxos, men er der andre øer i kan anbefale i nærheden, som jeg endnu ikke har besøgt. Jeg rejser alene med en teenager og en dreng på 7 år.

  36. Hejsa.
    Vi er en familie med to små børn, der planlægger at tage på ø-hop i midten af oktober. Er der nogen der har været der på dette tidspunkt, som kan fortælle, om det stadig er godt vejr der?

  37. Sikke en skøn dabat der kører her.

    Jeg planlægger at ø-hoppe næste sommer med min kæreste og vi vil meget gerne høre om der er nogen der har erfaring med at campere? Jeg tænker, at det må være billigere hvis man har sit eget telt med..?

    Derudover stemmer jeg i med overstående. Hvordan er vejret i september/oktober, vil gerne rende uden om for mange mennesker.

  38. Hej Sofie,

    Må jeg være så fræk, først at spørge hvor gamle i er? – Det er mere så jeg evt. kan guide jer til de rigtige øer.. :)

    -Også om i er der for ren badeferie, el. om i også skal opleve noget kulturelt.

    Jeg har ikke selv prøvet at campere, men på øerne Naxos, Milos & Ios, ved jeg ihvertfald der er nogle gode Camping steder.

    Naxos, mener jeg også du kan sove i hytter, og dette sted ligger lige ud til en strand, men der er mange wind surfere osv. så dvs. der som regel er en “god vind”

    Mht Ios, så ligger camping pladsen lige nede ved havnen, så det er et godt udgangspunkt, da busserne kører få 100. derfra, videre ud på øen.

    Det er sikkert billigere ja, men det er faktisk ikke så pokkers dyrt, hvis du rejser i Sep. som jeg vil anbefale… Du oplever stadig rigtig godt vejr, og få turister, i forhold til Juni, Juli, August.

    Oktober, vil jeg ikke anbefale, men dette gør jeg kun ud fra de ting jeg har hørt fra andre turister jeg er stødt på.
    Specielt vejret kan være meget skiftende, og du kan risikere at mange steder, såsom restauranter osv. er lukket ned.

    Helt sikkert, vil jeg anbefale at i rejser i starten af September måned.

    Giv mig svar på ovenstående spørgsmål, og så kan jeg evt. give jer lidt fif.

    Mht. Camping på Milos, er jeg ikke sikker på hvor camping pladsen ligger, men mener den ligger lidt uden for det hele, og måske er svær at komme til, men hvis de nu lejer scootere osv. ud, er det jo ikke så slemt.
    Milos er også en fantastisk ø, mht. strande, så ville ikke være det dårligste valg. Jeg har selv boet i byen et par gange, for omkring 20 € pr. dag, og det er en ganske OK pris…

    Mvh,
    Anders

  39. Hej Anders, tusind tak for dit svar.

    Jeg er 27 og min kæreste fylder 30 næste sommer. Det er primært badeferie med en del kulturelt som du selv skriver. Vi har backpacket rigtig meget er færdig med hele det der fest tjuhej! Så steder hvor vi kan dase på stranden og nyde en kold øl og hinanden og evt. leje nogle cykler eller en scooter er det vi er ude efter og gerne så øde steder som muligt, hvor vi kan lave bål og selv tilberede mad osv.
    Jeg regner med at vi skal være væk i mindst fire uger og tænker 3, 4, 5 øer, så vi får god tid til at nyde de forskellige steder.

    Hvad tænker du rent budget mæssigt? Hvis vi kun taler om overnatning og mad og hvis vi lever rimelig fornuftigt, men stadig gerne vil have luft i budgettet til at gå ud og spise?

    Igen, tak for dte hurtige og gode svar.

    Hilsen Sofie

  40. Hej Sofie,

    Eftersom jeg ikke har nogen erfaring med at campere, kan jeg egentligt kun råde dig til at kontakte stederne via mail og så vente på svar ang. priser mm. på ophold. Der er faktisk nogle steder der yder rabat, hvis man bestiller på forhånd via nettet.
    -Men hold kæft det lyder romantisk med bål, og lave mad selv på det… :)

    Budgetmæssigt, har jeg/vi selv brugt omkring 20.000,- på ca. 4 uger, hvilket er et ret højt tal, da vi kun er to, men vi bor som regel gode steder, til omkring 30€ om dagen, og spiser stort set hver dag på restaurant, hvor vi prøver lidt forskellige ting af.
    Morgenmaden plejer vi også at spise hvor vi bor, hvis de sælger dette, medmindre vi har køkken i den lejlighed vi bor i. Vi lejer som regel kun bil på Ios, da vi har en yndlings strand, som man ellers kun kan komme til med bus el. båd, men så bestemmer man ikke selv hvornår man vil hjem, hvis nu vejret ikke er optimalt el. lign.

    Jeg ved ikke hvordan grækerne har det, med at man tænder bål på strandende, men mon ikke der er bålsteder på de forskellige camping pladser..

    Men når nu du siger øde steder, så ville Koufonissi nok være et godt bud. Der bor kun omkring 350 mennesker fast, og antal biler som kører rundt, kan tælles på 2 hænder. Man kan kun leje cykler.
    På øen er der nogle modbydeligt lækre strande, som absolut er et visit værd. Der er en strand, hvor man kan campere ved.. “Charapokou beach” om der er andre steder ved jeg ikke…
    Vi boede selv hos “Finikas” som nok er det største sted på koufonissi at bo ved.. De har forskellige typer huse/lejligheder.. Vores lille hytte var simpel med et skab og en seng. Dog havde de ikke alm. vand i hanerne, men saltvand.. bvadr.. Vær forberedt på dette.. :)

    De omkring liggende øer ved Koufonissi har jeg ikke været på endnu, ( undtagen Amorgos ) men de er sikkert også et godt bud, hvis man vil have fred og ro.

    men som sagt, google nogle af øerne i kykladerne og så vil hjælpe så godt jeg kan.

  41. hej anders
    kan se du rejser meget ti de græske øer og vil lige høre om du kender til skiathos.
    vi har lige bestilt to uger dertil fra 28 maj, vi fik et godt tilbud og har så tænkt besøge par øer derfra, skopelos og alonissos feks, par dage hvert sted og så ha fast base på skiathos.
    meningen var faktisk ta til athen eller thessaloniki og så færger derfra, men var umuligt finde afgange og priser dertil osv så nu prøver vi dette i år.
    vi rejser egentig meget men altid været charter ferie,været i lefkas parga og m båd til paros og antiparos, kreta faktisk hele øen rundt, halkidiki, kos hvor vi tog sejltur til par små øer , rhodos mit andet hjem…santorini skønne ø,karpathos som var suveræn og engang for mange år siden ægina…der var dejligt, besøgte hydra og poros derfra..korfu har vi også været rundt på en smuk frodig ø.
    hilsen inge

  42. Hej, hvor er det bare en skøn side :)

    Jeg får selv lyst til at prøve det her ø-hop!!

    Jeg har snakket med en veninde om at tage afsted enten juli eller august i 1-2 mdr?

    Hvilke en af månederne vil i anbefale at rejse i?

    Hvis man bor og lever relativt billigt, hvor mange penge vil i ca beregne at man skal bruge for henholdvis 1 måned eller 1½- 2??

    (Flybillet, transport imellem så mange øer det er muligt at se i tidsperioden, billigt mad og billige overnatningsmuligheder?)

    Jeg kan også spørge på en anden måde.. Hvor lang tid ville man kunne rejse rundt med et budget på henholdvis 15.000 eller 20.000?

    Er der nogen der kender priser og har anbefalinger omkring dykkerkursus?

    Hilsen Karoline :)

  43. Super godt med en masse dejlige råd :)

    mig og tre veninder på 18 år er interesserede i ø-hop til sommer i primært juli måned. Vi havde hørt at man kan købe sådan en færgebillet, så man ubegrænset kan rejse med færger rundt mellem øerne er det rigtigt? og hvis ikke, hvor meget koster færgebilletter så?

    Vi er mest til at bade, hygge og feste tror jeg, så kan ø-hop anbefales til os, og hvilke øer er bedst? (uden det bliver sådan grise-fest og fuldt af tyskere)

    og om hvor ligger priserne på beboelse på øerne ca i juli?

    Hilsen Pernille + veninder

  44. Hej !
    Jeg har været på Ios i sommeren 2008, hvilket var super fedt ! Når man er ung, til vilde beach parties hele dagen lang og et vild night life i Ios town :) Men nu kunne jeg godt tænke mig at tage på øhop !
    Er det egentlig muligt at købe en billet også kan man sejle alt hvad man har lyst til ?? eller er det bare at købe en ny billet hver sted ??
    Klem Ditte

  45. Hej Pernille

    Ios er fuldstændig korrekt valg og mit gæt ville være Farout camping længst ude på Mylopopotas, de har også camping hytter.
    Vi betaler ca. 60 Euro for et dobbeltværelse når vi er på Ios i højsæson, men det kan findes billigere.

    mvh

    Sven

  46. Til Inge:

    Hej Inge,
    Jeg skal beklage det alt alt alt for sene svar, men har bare haft for travlt..

    Jeg kender ikke til Skiathos, desværre.. Jeg har indtil videre kun rejst i kykladerne.
    Jeg har lige læst lidt om øen, og den lyder jo skøn.. Og kan se at der er en strand som hedder “Banana Beach” som absolut ser ud til at være et besøg værd.. :)

    Jeg kan godt forstå du vil prøve denne rejse stil, istedet for Charter, da man jo har langt mere frihed, og kan gøre som man har lyst.. Jeg anbefaler det ihvertfald !

    Beklager jeg ikke kan hjælpe dig med Skiathos.

  47. Til Karoline:

    Hej Karoline,

    Jeg skal også til dig, beklage det alt for sene svar..

    Hvis du har lyst til at prøve Ø-hop af, så skal du endelig bare kaste dig ud i det.. Det er helt sikkert en oplevelse du ikke vil være foruden..!

    Hvis, det skal være i Juli el. August, så vil jeg anbefale jer at tage afsted i Juli, for i August har grækerne selv ferie, og så valfarter de ud på øerne.. Dette resulterer i tårnhøje priser på at bo, samt det kan være rigtig svært at finde et sted.

    Eftersom jeg peger på Juli, skal i nok regne med priser på ca. 30€ pr. nat…
    Men men.. Det kan sagtens være lavere, og helt sikkert også dyrere.. :)
    Det kommer an på hvor man vil bo, og om man er god til at forhandle med udlejer, for det kan man altid.
    Hvis man går ud fra de 30€, kan man jo lave et
    budget svarende til det pr dag og så sørge for at have en god slat til resten.. Og så ellers håbe på man finder noget billigere.
    Men vælger i f.eks et sted hvor man kan campere, hvor de måske har telte/hytter, så ville det jo være et meget godt forslag, hvis man ellers er til det.. Har ikke selv prøvet det af, så vil hverken anbefale det el. fraråde det.

    Til 3-4 uger, plejer jeg at bruge ca. 20.000 men så er det altså også restaurant stort set hver aften, og til overnatnings priser på ca. 25-30€
    Også incl. leje af bil nogen af dagene, og så et par Mythos i løbet af dagen.. Jeg vil skyde på man sagtens kan gøre det for under 15.000 og er man 2 om pengene, er det jo nok ikke så slemt med et beløb på 20.000,-

    Det beløb er eksl. Flybillet, så det skal lægges oveni.
    -De gange jeg har rejst, har jeg været heldig at finde billetter til 1000 – 1500,- pr. stk t/r. -Om det stadig kan lade sig gøre ved jeg ikke..
    Det handler også om bare at tjekke et par gange om dagen, for de lømler skifter jo priser som vi andre skifter underbukser.

    Hvis vi siger du har 20.000,-til det hele, så regn med MAX 1½ måned, og hav evt. noget backup af ekstra cash el. nogen du kan låne af, hvis du/i kommer til at mangle.
    Kan da også sagtens være du kan få det til at strække længere.. Jeg er bare så pisse dårlig til at have “matador penger” mellem hænderne. De flyver op af pungen.. :)

    Nu lægger jeg lige mærke til jeg har skrevet “jeg” men de gange “jeg” har været afsted har det været med kæresten, så vi har været 2.

    Mvh,
    Anders

  48. Til Pernille:

    Hej Pernille,

    Jeg skal også beklage for dig, jeg svarer så sent..

    Altså.. I og med i er 18 år, så er Ios det aller første jeg vil anbefale jer.. Ios er faktisk et MUST, i den alder, når man skal ud og være party uartig.. :)

    Ios kan byde på tonsvis af barer hvor du med garanti går hjem med en god skid på.. – Men men.. Pas på for hulen da… De propper jævnt meget sprut i, i forhold til herhjemme på de danske disko daskoer..
    Så er du advaret.. :)

    Hvis i tager til Ios, skal i bo på Far Out Camping, hvor der er forskellige overnatningsmuligheder, samt en masse forskellige aktiviteter.
    Kontakt dem for priser, og se hvad de har at byde på, på nedenstående link.

    http://www.faroutclub.com/

    På Far Out camping er der kun unge mennesker, som alle er der for at feste og have det sjovt, og i får med garanti en oplevelse for livet.
    Mht. tyskere, så tror jeg i for det meste i vil støde ind i englændere og svenskere.. :)
    Det største plus ved Far Out Camping er, at de bor lige ud til den pragtfulde strand “Mylopotas Beach” .. Virkelig lækker strand, hvor der også er en masse forskellige aktiviteret i vandet.

    Efter Ios, skal i drage til enten Naxos el. Santorini..

    Santorini ligger tættest på.. Vil skyde på det tager 45 min med hurtig færge og ca 1-1½ time med en normal færge.

    På Santorini, skal i enten bo nede omkring Kamari Beach hvor der også kan være gang i den, el. Perisa Beach. Af de 2, kan jeg ihvertfald anbefale Perisa Beach, for hulen da, jeg fik en god skid på sidst jeg var dernede kl. lort om natten.. I en brandert tog jeg derned med min kammerat fra hovedbyen ( 9€ ) da vi kedede os deroppe, og han havde fødselsdag, så det skulle fejret.. Langs stranden er der en masse barer, og hvis man tager dem fra starten af, så gå ind på den hvor der står en masse palmer indeni, der fik vi en “Sex on the beach” i et 1½ liter glas.. NÆJ den smagte godt.. Den efterfølgende bar snuppede vi alt for mange tequila shots, så hvad der kommer efter de 2 barer kan jeg ikke rigtig erindre.. :) Men tag for guds skyld derned..

    Der er også et “Hostel” hvor der bor unge mennesker.. Hvordan forholdene er derinde, ved jeg dog ikke.

    Nå, det blev jo en alt for lang smøre. Men tag for guds skyld afsted!!! :)

    Priserne vil jeg skyde på ligger på ca. 30€ pr. dag, men har ikke boet ved Perisa Beach el. Far Out Camping, så tør ikke sige noget bestemt, men mail Far Out Camping og hør dem ad, og se hvad der evt. er nede ved Perisa Beach.

    Hvis i vil vide mere så skriv endelig igen..

  49. Til Pernille igen… :)

    Kan se jeg ikke fik svaret på dit spørgsmål vedr. færgepriser..

    Færgepriserne svinger meget og er jo vidt forskellige alt afhængig af hvor i skal fra/til, og tør ikke komme med et godt bud, men vil foreslå i evt. flyver til Santorini, og så på forhånd har arrangeret et sted i kan bo så i kan blive hentet i lufthavnen, MEDMINDRE i kommer midt på dagen, så skal i bare tage en bus el taxa til havnen og videre derfra til Ios.. Men da jeg også vil anbefale Santorini til jer, så kan i jo evt. starte ud med at bo et par dage der.. Og husk, hvis i ikke bryder jer om det sted i bor, så rykker i teltpælene og finder et nyt.. Det er det store plus i forhold til hvis det havde været charter rejse.. :)

    Hvis nu i ikke bryder jer om det sted i bor, så tag evt. ned til havnen og find så den store flok mennesker med udlejningsskilte og forhandl lidt med dem.
    (Dette gør sig gældende på alle øer)
    Der er jo godt nok turistbureauer på alle øer – alle vegne, men de har jo sikkert aftaler med forskellige folk, så sørg for direkte kontakt med udlejer istedet, da i også får bedre priser den vej.

    Jeg kan ikke erindre at man kan få en billet der gælder til alle færger, og hvis man kan, så er den sikkert branddyr, og måske kun til de langsomme færger..
    Sommetider er man nødt til at tage en hurtig færge, da andet ikke kan lade sig gøre, og de kan sagtens være 20-30€ dyrere.

    Og hvis nu i bestemmer jer for at blive længere på en ø end beregnet, er det jo dumt at ligge inde med en “alle zoners billet” hvis i måske kun ender op med Ios, Santorini og en ø mere ( f.eks Naxos !! )

    Husk, at med Ø-hop, er du selv bossen, så du bestemmer selv hvornår du vil afsted til næste ø.

  50. TIl Ditte:

    Hej Ditte,

    Jeg skal også til dig, naturligvis beklage det sene svar..

    Nu skriver du, du har været på Ios før, så du kender jo lidt til at rejse rundt dernede går jeg ud fra.. :)

    Mht. at købe en billet som gælder til ubegrænset sejlads med færgerne, så ved jeg det ikke, men kan forestille mig, såfremt sådan en findes, det kun gælder til f.eks de langsomme færger, og måske kun til ét firma..

    Jeg ville ikke selv købe en sådan, da jeg kan forestille mig det ville koste en bondegård..

    Og det gode ved Øhop, er jo at du er din egen boss, så du bestemmer selv hvornår du vil videre til næste ø.. Og hvis nu man ender med at bo længere på en ø i forhold til planen, kan du jo måske ende med at have betalt for mange penge til din “alle zoners billet”

    Jeg vil helt sikkert anbefale dig at nøjes med at bestille fra ø til ø..

    Har du tænkt på nogen bestemte øer, og er du til strandtur og gåture i solnedgang, el. skal der være gang i den??

    Mvh,
    Anders

  51. Har undersøgt det med en billet til færgerne, så man kan rejse ubegrænset rundt imellem øerne, og en sådan findes desværre ikke.

    Mvh,
    Anders

  52. Sven, hvor mange gange har du/i været på Ios ?

  53. Hej Anders

    Jeg tror det er 7-8 gange efterhånden, i start 80′erne var vi der ca. 3 uger ad gangen 82,83 og 85, senere var jeg der en måned i 1990, Siden har vi været der i 2008, 2009 og 2010 og vi regner også med at komme forbi i år men nu er vi der kun 4 til 6 dage så kan vi ikke mere :-)

    Vi flyver i år direkte til Santorini og skal hurtigt videre til Amorgos efter to overnatninger, har sendt et par forespørgsler ud til diverse hoteller om de kan maile MS skopelitis express rute/tidsplan, det er den hyggeligeste og billigste færge at sejle rundt med mellem Santorini, Ios, Naxos og Amorgos.

    mvh

    Svend

  54. Hej Sofie

    Vi har været på Camping trekking i Grækenland med vores børn hvert år siden start 90′erne.

    Det er klart billigst at have sit eget telt med og det er meget bedre end de telte/skure man kan leje og man bestemmer så iøvrigt også selv hvor man vil ligge på pladsen.

    Vi har altid vores 8 personers letvægsttelt med (10 kg) til 4 personer, 2 voksne og 2 teenagere er de jo efterhånden og for os fire betaler vi ca. 25 euro i døgnet mod 80-100 euro for 2 værelser.

    Med hensyn til campingpladser har vi på kyklade øerne været på Milos som er ok der vist kun den ene ligger lidt ude i bugten men har en deluxe svimming pool og ellers tæt på stranden .
    Paros på Koula Camping som ligger centralt i forhold til havnebyen og ok strand.

    på Naxos har vi været på den som ligger tættest på hovedbyen og den ligger ikke direkte ud til stranden og iøvrigt kan den ikke anbefales.

    Syros i gallisas er meget hyggelig og fredelig og nok den mest rolige vi har været på.

    På Ios vil jeg nok ikke vælge den ved havnen der kan være store grupper af østeuropæere og så også lukket ud sidste år, vælg den første på Milopotas stranden der kan man finde et hjørne hvor man kan være i fred, den har det mundrette navn “Stars purple pig”, Og i er for gamle til Farout.

    På Amorgos er der en tæt ved vandet i Katapola, den er dog offentlig og der bliver ikke gjort så meget men ligger godt.

    På Santorini ligger der flere, på de to største strande Perissa og Kamari tror jeg nok samt en oppe i byen hvor vi har boet med børnene, kan være en del larm da der er sene ankomster til øen og man ligger tæt, men er ellers ok.

    Sifnos Camping er også helt fin, Serifos blev kåret som Grækenlands bedste sidste år, men der boede vi på værelse istedet. Vi har også camperet på Tinos, Mykenos og Thassos som også har været fint men ligger langt væk. De fleste steder er der stole og borde man kan slæbe med hen til teltet og typisk er der et minimarked og restaurent o.lign i forbindelse med Campingpladsen. Bemærk der nogen steder er ståtoiletter og campingpladserne i grækenland benyttes i stor stil af Franske teenage grupper der rejser rundt med nogle ældre studerende, de kan fylde lidt eks. når alle pigerne samtidigt opkupperer baderummene.

    Husk rejse elkedel som vist er vores kæreste ejendel når vi camperer.

    mvh

    Sven

  55. Hej Sven..

    Hvor må det være fedt at ha´ rejst dernede i så mange år, så man også rigtig har kunne følge med i udviklingen..

    Mht. Skopelitis, så ja, det er en pisse hyggelig færge, men… :)

    Første gang vi skulle til Amorgos, insisterede min tante på at vi skulle tage med Skopelitis, og vi tænkte da bare, fint, let´s do it..
    Da vi så skulle bestille billet til denne, var billetdamen ret insisterende på at stikke os en billet til en hurtig færge, istedet for, da den også var 2€ billigere, men vi insisterede så på at vi skulle med Skopelitis.. Turen gik fiint fint… Vi sad på øverste dæk, og nød et par øl og solbadede.. Da vi så nåede Koufonissi, var det begyndt at blæse lidt, så vi hoppede ind i kahytten og sad der med de andre passagerer, og så forlod vi Koufonissi.. Og så gik det løs med høje hidsige bølger.. føj for satan det gyngede.. Vi blev så gelejdet ned i salonen aller nederst, pga. toiletterne begyndte at skvulpe over deroppe, og så lå vi ellers der i mega lang tid, hvor det virkelig virkelig gyngede vildt.. Aldrig har jeg været så søsyg.. :)

    Denne tur afskrækkede os dog ikke fra at tage turen med den igen, da vi året efter skulle til Koufonissi, og da var vejret da også perfekt hele vejen..

    Men ja, til jer andre, i skal prøve Skopelitis, så i ordentligt kan se de små øer man lægger til undervejs.

    Hvis i har nogle specifikke datoer, så tjek her, om der er afgange på de dage..

    http://www.gtp.gr/RoutesForm.asp

    El. giv evt. deres hovedkontor et ring:

    http://www.gtp.gr/TDirectoryDetails.asp?id=9754

    Mvh,
    Anders

  56. Hej

    Så er flybilletterne bestilt. Rejser til Athen den 6. juli og flyver tilbage til København den 15. juli.

    Jeg har lige nu planer om 3 øer. Naxos, Ios og Santorini. Ved ikke om det bliver for meget på 9 dage. Er der nogen der har andre ideer?

    Jeg rejser alene og ferien skal bruges på afslapning. Er meget socialt anlagt så har ikke lyst til at være steder der er alt for øde.

    Har ikke nogen preferencer for hvilke øer jeg vil besøge først så regner med at gå ned til havnen den 7. om morgenen og hoppe på den både der har plads. Eller er det en god idé at bestille færgebilletten hjemmefra? Jeg regner med at tage tilbage til Athen den 14. da jeg har hørt at de pludseligt kan aflyse bådene fra dag til dag. Er der nogen der har erfaringer med det.

    Håber der er nogen som kan hjælpe.
    På forhånd tak.

    Mvh
    Christina

    Ps. super god side

  57. Hej Christina.. :)

    Lyder herligt med en tur til disse øer..

    Dog er det ikke så forfærdelig lang tid du får på disse øer.. Lidt ærgerligt..

    Planen med at tage ned på havnen d. 7 lyder som en god idé … Men hvad tid lander du i Athen d. 6 siden du ikke bare tager direkte derned når du lander?

    Mht. at bestille færgebillet på forhånd, behøves du nok ikke, især ikke når du har et par øer på hånden.

    Mht. at de aflyser bådene fra dag til dag, er det stort set kun når vejret er skyld i det, så du skal ikke frygte det vilde.. Hold dig blot informeret via dem du bor hos/ vejrudsigten. -Vi plejer også altid at tage afsted dagen før afgang, men som regel flyver vi også om formiddagen, så ellers ville vi ikke nå det.. :)

    Mht. om det er for meget på 9 dage, så ville jeg nok persoonligt nøjes med 2 øer.. Ios & Naxos.

    Har du kigget på nogen steder du vil bo?

    På Ios, vil jeg stærkt anbefale Golden Sun Hotel og på Naxos, Birikos Studios & Apartments.

    Mvh,
    Anders Jacobse

  58. Hej Christina

    du behøver ikke at købe billetter på vej ud, men så snart du har planlagt din rute så købe den til Athen.

    Din rute udfra geografien bør være Naxos, Ios, Santorini, men øerne er så vidt forskellige så du bør måske oveveje anderledes.

    Fred og ro får du ingen steder umiddelbart, medmindre du starter tidligt og går tilsvarende tidligt i seng :-).

    Santorini er et must see i grækenland for alle og der er ingen fredo ro, jo selvføgelig men så kan man tage alle andre steder. To dage på Santorini er rigeligt til at se og indsnuse atmosfæren overalt.

    Det kan være lidt for internationalt Amerikansk/Japansk/Fransk og de tkan være svært at være social.
    Naxos er en “stor” Charter Ø hvor man i hovedbyen kan føle det er lidt for meget, jeg ville anbefale Naboøen Paros istedet der trods alt virker lidt mere Græsk og absolut et sted hvor jeg skulle mene er lidt mere social, men bevares på begge øer skal man blot ud i de mindre byer.

    Ios er ren afslapning, bare du husker afhængig af alderen er det nok vigtigere her at komme ud med din aldersgruppe. Stadigvæk kan du man tage væk til mindre steder og føle sig tilbage i tiden ligesom andre øer.

    Valger af øer er meget svært sige om det er OK, der er så mange der har alt, når man er så kort tid afsted som 9 dage med Athen som udgangspunkt bør du vælge de dyre katamaran færger, (rødhvide vodafone reklamer), men man får ikke sjælen med og er knap så sociale til gengæld tager det kun 2-4 timer at komme helt ud hvor de normale færger måske er 6-8 timer.

    Tre øer er måske lidt i overkanten når du skal tur/retur til Athen, ellers bliver det ikke afslapning.

    Jeg ville jeg anbefale 2 på Santorini og så en af de andre øer, Afhængig af din alder og hvad du er til.

    Det er dog helt hvad du foretrækker, man kan altid sige “man tager afsted imorgen” og vil afregne hvis man vil noget andet.

    På Paros er der trods alt lidt normalt græsk liv hvor man går (det er der også på Ios man skal blot vide hvor). Hvis du rejser alene må valget dog falde på Ios, men tag lige dine undersøgelser hjemmefra på begge øer.

    Hvis du vælger Paros og vil bo i hovedbyen kan jeg anbefale at vælge et værelse mod venstre når du kommer ind mod Livadia der er nemlig de hyggeligeste strande og gode restaurenter/Cafeer og de er kun 6-800 m ind til byen om aftenen hvis du er til det. Naussa er absolut også et sted man kan bo. Vi bor som regel på camping Koula i Livadia hvor man også kan leje en camping hytte

    Hvis det bliver Ios bør du tage til Mylopotas og finde noget der, eks Delphini først på stranden eller Drakos bagved, de har været der siden starten og er i den hyggelige/stille ende af strande, tror dog ingen henter dig ved havnen, men bussen går kun et sted så det er bare at hoppe på ca. 100. m inde af molden. Kunne måske være “Blue star purple pig” camping der har nogle hyggelige værelser og har et meget hyggeligt samlingsted, bar/camping/restaurent/pool lige ved delpini og der er kun 20 m ekstra til stranden. (har en gul bus ved færgen)

    Med hensyn til aflysninger er der ikke noget at gøre hvis der er færgestrejke andet at tage et regionalfly, men man kan altid finde et skib der sejler hvis det er pga. blæst.

    Husk min 2 overnatninger hvert sted ellers får man ikke sjælen med og så er det ikke afslapning.

    Vi flyver direkte til Santorini, 2 overnatninger, Amorgos (katapola), Ios, og så enten folegrandos eller også tager vi til Naplio på Peleponnes. (25 dage)

    http://www.23hq.com/sejprv/photo/1225319?album_id=3927047

    mvh

    Sven

  59. Hej Anders og Sven

    Tusind tak for jeres svar.

    Lige for at få det afklaret så er jeg 31 og det er første gang jeg rejser alene, derfor den lidt kortere varighed.

    Jeg lander i Athen den 6. kl 12.35
    Tror i det er muligt at komme med en båd allerede den 6. eller bliver det for sent?

    Der må gerne være lidt fest og farver men også plads til ro og afslapning…

    Tror helt sikkert at jeg vil på Ios og Santorini. Så er spørgsmålet om jeg har lyst til at se en 3. ø.
    Hvordan er prislejet på Delphini på Ios.

    Endnu engang tak

    Mvh
    Christina

  60. Hej Christina…

    Det burde ikke være noget problem at komme afsted fra Pireus om eftermiddagen.. Har jeg ihvertfald ikke oplevet endnu.. Der går jo “1 mia.” færger.. ;)

    Det burde også være muligt at finde en afgang til en af de øer du skal til.. Og det store plus, er jo at du kun skal bruge en dag på rejse, så du får mere tid.. :)

    Så vidt jeg kan huske går der ihvertfald en færge til Naxos kl. 17 ca. som plejer at lande ca. 22.30.
    Fordi du lander sent, skal du ikke frygte at du ikke kann få et sted at bo.. Der skal nok stå rigeligt med mennesker med skilte.. :)
    Men hvis du vil være på den sikre side, så find ud af hvor du vil bo, og skriv numrene ned på stederne inden du tager afsted.
    Når du så kommer til Pireus, finder du så ud af hvilken ø du kan komme afsted til, og så kontakter du stedet og hører om der er ledigt.

    Husk dog, at hvis man ikke har planlagt et sted, og derfor skal ned i udlejnings junglen på havnen, så kan du oftest få bedre priser ved at handle lidt der, i forhold til at have bestilt på forhånd.

    Ios kan også stærkt anbefales… Stranden Manganari er noget så pragtfuld.. Helt igennem skøn!
    Santorini er en smuk ø, som Sven siger, men pga. de rigtig mange Krydstogt gæster, kan øen hurtigt blive for meget, så som Sven siger, 2 dage der, så er det rigeligt, medmindre du selvfølgelig har det godt der :)
    Og tag og bestil en tur ud til vulkanen, med efterfølgende badning ved de varme kilder, og dernæst videre ud og spise på øen Thirasia og slut af med solnedgang i Oia … Rigtig flot solnedgang du får der.. Det er en heldags tur, og kan helt klart anbefales…!! Mener vi gav 25€ for turen.
    Husk dog for guds skyld rigeligt med vand når du skal ud og vandre på vulkanen, for det kan være pokkers varmt.

  61. Hej Christina

    man kan komme til Naxos d. 6/7 kl. 1705 ankomst Naxos 20.50 speedrunner 3 (kedelig færge man kan ikke komme meget ud men det går forholdsvis hurtigt)
    http://www.gtp.gr/RoutesDetails.asp?routeid=52&schedid=21782531&expanded=&searchcompany=0,2&SchDay=6&SchMonth=7&SchYear=2011&OrigExpand=0&DestExpand=0&ForigId=166&FdestId=11943&Oorigid=166&Odestid=11943&SortType=1,2&Intern=0

    Så vidt jeg kan se kan man kun komme til Ios om morgenen.
    http://www.gtp.gr/RoutesResults.asp?SchDay=6&SchMonth=7&SchYear=2011&CompanyID=0,2&SortType=1,2&AroundDate=0&Origin=EGR1AP70PIRTZE,166,8&Destination=EGRSKY25IOS,11843,7

    Santorini kl. 15, hvilket måske kan nås (kufferter+transport+køb af billet 2-3 timer, og så lige finde færgen og gå til den )
    http://www.gtp.gr/RoutesResults.asp?SchDay=6&SchMonth=7&SchYear=2011&CompanyID=0,2&SortType=1,2&AroundDate=0&Origin=EGR1AP70PIRTZE,166,8&Destination=EGRSKY22SAT,5520,7

    men der kan være færger der ikke er listet eller er kommet på endnu.

    transport til piraeus fra lufthavnen er nemmest og hurtigst med E96 der kører hver halve time lige ude foran indgangen tager omkring en time, billetter købes ved siden af bussen i de små kontorer og koster ca. 3 euro, de kører hver halve time, og husk at tage den rigtige E95.
    http://www.greecetaxi.gr/index/athens_airport.html

    Vi betaler omkring 40-60 euro for et dobbeltværelse afhænig af hvor lang tid vi er der og forhandling på Delfini, jeg mener ikke de har enkeltværelser, ellers prøv Drakos ved siden af
    http://www.iosgreece.com/ios_hotels/hotel.php?ID=I2gFFq6vNz4BUQOh&Lang=EN

    for kontakt til delfini, ring de besvarer ikke deres emails

    mvh Sven

  62. Tusind tak for alle jeres tips.

    Det værste ved at der er så lang tid til jeg skal afsted er at jeg kan nå at ændre planer mange gang. Vil jo gerne se det hele.

    Er faktisk ude i at jeg måske vil besøge Paros i stedet for Naxos. Det lyder som en super hyggelig ø og derfra måske tage en dagstur ud til Antiparos.

    Den anden ø jeg så overvejer er Mykonos. De er nok lidt mere turistet og party-agtig. I hvert fald hvad jeg kan læse mig til. Men skulle ikke være så fyldt af de helt unge som foreksempel Ios. Derfra kunne man tage en tur ud til Delos som skulle være fantastisk smuk.

    Med de to øer betyder det at det nok er smartere at tage fra Rafina havnen. Jeg lander i Athen kl. 12.35 og kan se at der går færger både til Paros og til Mykonos kl. 15.00 og igen kl. 17.00. Håber jeg kan nå den tidlige så jeg kan komme ud og finde et hotel og få lidt mad inden jeg går omkuld efter en hel dag brugt på at rejse.

    Har i nogle fif omkring de par øer og transporten til og fra. På forhånd tak – igen

    Mvh
    Christina

  63. Aj, hvor lyder det hele da bare dejligt… :-)

    Kæresten og jeg er normalt til storbyferier med lækre hoteller bestilt på forhånd, gode museer og fine restauranter med gourmet.

    Men i år vil vi tage på lidt ø-hop i Kykladerne i stedet for – det lyder jo absolut fantastisk.

    Vi har tænkt på at rejse til Athen omkring 22. august og bruge ca. 9-10 dage i alt.

    Vi vil gerne besøge Syros og Paros med et lille smut til Antiparos. Men som Christina skriver ovenfor kan det jo nå at ændre sig mange gange endnu;-)

    Men er der evt. nogle, som har spændende inputs og ideer til Syros, Paros og Antiparos?

    Mvh Maria

  64. Hej Maria og Christina

    jeg plejer altid checke de her to danske sider først
    http://paxos.dk/gr_start.htm
    og
    http://ela-ela.dk/

    Vi skal nok også forbi Paros i år der er ikke så meget charter som Mykonos og Naxos og virker mere tilbagelænet .
    På Syros bor vi altid i Galisas OK busdrift til den flotte hoved by.

    Der er vist heller ikke strand i hovedbyen.

    Der er en flot grotte på antiparos som er sjov at se, sommerfugle “dalen” på Paros er måske lidt opreklameret prøv istedet at tage op i nogle bjerglandsbyer eks. Marpissa istedet

    mvh

    Sven

  65. Hej Christina…

    Ja, det værste ved den lange vente tid, er at planerne kan ændres ret så hurtigt, og ret så tit.. :)

    Men … Som du siger “Vil jo gerne se det hele” … Det når man aldrig.. Jeg har f.eks været på Naxos 4 gange nu, men mangler stadig at se mange mange ting.. Dog kørte jeg hele øen rundt sidste gang, hvor man så fik sat nogle krydser på kortet, på det der skulle nær studeres næste gang..

    Paros istedet for Naxos.. Der ville jeg nok vælge Naxos, men det er jo en smags sag.. På Paros er jeg ikke særlig tilfreds med bus afgangene.. Vi boede i Pisso Livadi ( Rigtig hyggelig by, med god strand og gode restauranter ) Der var nogle afbræk i tidsplanerne, hvor busserne holdte 2 timers pause før man kunne komme hjem igen, og det var pænt nederen.. Naxos er nemmere at komme rundt på, og synes helt klart den er at foretrække.. Men igen, det er en smags sag, også alt afhængig af hvad man er ude efter, og man kan først bedømme det, når man har været der :)

    Vi besøgte også Anti Paros, og hold da op en dejlig lille ø.. ( den lille færge derover koster 1€ ) Næste gang vi skal til kykladerne, skal vi helt klart bruge et par dage der.. Vi tog ud til grotten som Sven skriver om, men skal advare dig om, at du IKKE skal være højdeskræk hvis du tager derned.. Fy da føj det går nedad.. Du skal ned af usandsynlig mange trin, men det er en flot grotte, og skal da ikke afskrække dig for at tage derhen overhovedet, for jeg kunne da sagtens finde på det igen.. Grotten er 70 m. dyb og turen ned, er god.. men, når man skal op… ØJ! mine arme ben var ømme :) – så man skal ikke sætte næsen op efter en tur på stranden og bade efterfølgende.. Ej heller må man tage derned, hvis man er gravid, el. har dårligt helbred.

    Mykonos og Delos kan jeg ikke hjælpe dig med desværre.. :(

    At tage fra Rafina lyder ikke som en dum idé når du vil til Paros først, men lad os nu se om det nu også ender med det.. :)
    -Jeg har faktisk ikke prøvet at sejle derfra endnu.. Jeg har altid bare taget bussen til Pireus, da det er nemmere fordi den går lige ved udgangen ved lufthavnen.. Dovenskaben længe leve.. :)

    Lige præcis hvor, bussen til Rafina går, er jeg ikke sikker på, men har ladet mig fortælle at det er på den anden side af lufthavnen, ved et hotel som hedder… Sofine el. noget i den dur… Jeg tjekker lige op på det og vender tilbage.

    Mvh,
    Anders

  66. Kære Maria..

    Jeg er helt sikker på at i bliver bidt af ø-hopperiet… Tænk dig en charter ferie, hvor du havner på et hotel hvor du “sidder fast i 14 dage” og maden er dårlig, personalet er sure og ubehøvlet..
    Ved ø-hop har du jo den frihed at du kan pakke dit grej igen og finde et andet hotel el. bare suse videre til en anden ø .. Det er TOP Dollar! :)

    Dog må jeg advare dig om at August er grækernes ferie måned, så der er rigtig, rigtig rigtig mange grækere der kommer ud på øerne fra fastlandet, og dette er så lig med, at priserne bliver 3-doblet, så umiddelbart ville jeg anbefale jer at udskyde turen 1 uge.. Jeg plejer selv at rejse lige i slutningen af August / starten af September.
    I September måned har du stadig utrolig lækkert vejr, og priserne er rigtig gode, i forhold til højsæsonen/August.

    Mht jeres ø valg, så kan jeg ikke hjælpe med Syros, da jeg ikke har været der endnu. Desværre.

    Men et smut til Paros er ikke helt så dårligt, og slet ikke Anti Paros. Kig evt. i den kommentar jeg skrev til Christina lige oven over.

    Hvad er jeres kriterier for ø valg?

    Mvh,
    Anders

  67. Obs.. I og med grækerne selv holder ferie, og valfarter ud på øerne betyder også at det kan være svært at finde ledige steder..

  68. hej alle

    så vi hjemme igen efter fantastisk tur til skiathos og skopelos, og kan varmt anbefales…
    vi valgte ha fast base på skopelos, hvor vi boede på vills roula, et græsk ejet hotel som apollo har, prisen var fin og vi boede i skøn have med blomster, høns, katte osv dejlig lejl,VI SKULLE DOG SELV KØBE TOILET PAPIR, OG det da også ok, især hvis var blevet sagt fra starten,vi besøgte dogshelter 3 gange og gik tur med græske hunde, nice.. og mens vi var der blev der afhentet 21 hunde og 2 katte til danmark, helt fantastisk se hvad der blir gjort for hundene, og det varmede mega mit hjerte, at så mange turister valfarte dertil hver dag, og gik ture med hundene…vi kørte rundt på øen og så de skønne strande, kastro var bestemt også et besøg værd, og sikken udsigt, uha smukt, vejret var pragtfuldt, menneskene overalt utrolige glade og venlige, især vores købmand…maden var go faktisk overalt, især sidde i gamle bydel spise og høre græsk musik, og slut af med en lille ouzo..og v havnen var der bare skønt, sikken atmosfære, guidens anbefalinger af hoteller til næste ø skopelos var alt for dyre, så vi smut på internet cafe og fandt et selv hvor vi boede i 3 døgn fo rialt 72 euro med morgenbuffet og pool for 2 pers , guider sku ha dobbelte, vi tog ferry boat dertil, skøn sejltur, og skopelos var en fantastisk ø, mere ren og flot med sine små stejle gader…og små butikker, og hyggelige havn,vi var øen rundt, og i den lille kirke og ved den strand hvor mamma mia film er optaget, fantastisk oplevelse, og var skønne strande og fantastisk bade vand, og vores hotel sun accomendation var bare skønt…så tog vi ferry boat tolbage igen, og så skal jeg love for der var kommet liv på skiathos, flere tusind motorcyklister skulle til træf på øen, så der var drøn i gaderne..vi hayde en fantastisk tur og måske fortrudt vi ikke tog en ø mere, allonissos, men så skulle vi nok ha haft par ekstra ferie dage ud over de 14 vi havde. og hvad angår hoteller på de små øer, er det nemt at få, står mangeI Havnene og tilbyder room to rent. vi tog den faste base simpelthen fordi var meget billigere end først til athen eller thessaloniki. og færger derfra,plus finde hoteller.,

    mvh inge

  69. Hejsa,

    Min kæreste og jeg flyver til athen omkring den 16.juli og så på Ø-hop i kykladerne. Vi skal være afsted i 2 uger ca.
    Skal man max besøge 3 øer, og hvilke 3 hvis vi er til TURKIS vand, snorkle og bade og leje scooter og ud på opleveren. Gerne fri for turist strande med parasoler og ligge stole.
    Håber I kan hjælpe. Vi er 25 år, men skal i ikke på en fest ferie.
    Mvh Mathilde

  70. Hej…
    Så gjorde jeg det. Sprang ud i det og har bestilt fly til Santorin d. 5 juli…- 20 juli.
    Er der nogle øer som er mere egnede for en der rejser alene… og her tænker jeg ikke på dating… :-). Er her nogen som selv har rejst alene og har lyst til at dele ud af deres erfaring med det… Jeg regner med at nå to øer ud over Santorini… eller måske bare een, hvis jeg nu finder perlen. Men som skrevet, tar jeg med kyshånd mod gode råd fra andre som har rejst alene..
    God sommer

  71. Hej Mathilde

    Turkis vand, snorkle og bade kan man på alle Kyklade øer og man kan altid når man er på Scooter finde sine egne hemmelige steder. Tourister er der alle steder af forskellig slags, prøver selv at undgå dem hvor der er charter fra DK, men man kan alligevel alitd komme væk fra det. Der hvor jeg syntes det er sjoves at snorkle er de øer hvor der ved en god strand er nogle stejle klipper at snorkle langs. Scooter og en på opleveren er nok Paros og Naxos men også flest tourister i de store byer men her er knap så sjovt at snorkle alle steder, Parika på Paros er dog ok, ellers prøv Amorgos eller Milos der nok har de mest spændende kyster. Allonisos har vist grækelands eneste marine park men er ikke en kyklade ø og ligger ret langt væk.

    mvh

    Sven

  72. Hej Dorthe

    Når jeg har rejst alene har jeg været på Camping og det har været ret hyggeligt og nemt at møde andre, det gør vi også nu hvor famillien ialt 4 tager afsted og det fungerer på samme måde hvor man også nemmere får talt med andre. Vi skal sjovt nok også afsted til Santorini d. 5 Juli hvor vi dog først lander sent kl. 01.00 om natten. Vi tager to overnatninger der og så er vi videre til Amorgos, Ios, måske en af de små kykladeøer og så Paros før vi skal hjem over Athen. Men hvad perlen lige er for dig hvad eftersøger du ? Fred og ro, storslået natur, seværdigheder prøv evt at se på denne side http://paxos.dk/kort_om.htm
    hvor der nederst på siden for de forskellige øer er en skala.

    Min personlige rækkefølge er pt. Ios, Amorgos og Paros

  73. Hej!

    Kan nogen evt. hjælpe vi tænker på evt. tage til Santorini her i juli 2011, og bare bestille flybilletter derned min søn og jeg.

    Er der nogen der kan anbefale nogle steder på Santorini vi kan indlogerer os, det må godt være til lave priser da jeg er alenemor.

    Jeg har hørt at østkysten der skulle være bedst at være på?

    Sommer hilsner
    Gitte

  74. Hej Gitte

    Hvis i kun skal være på Santorini vil jeg anbefale Perissa, hvis det skal være billigt kan i evt. leje et telt på Camping.

    Camping pladsen har her den fordel at den ligger tæt på stranden, det vil et billigt værelse nok ikke.

    Jeg syntes perosnlig at hjørnet ved campingpladsen og restaurenten der ligger op mod klippen er det hyggeligeste sted.

    Perissa er den sorte lava strand.

    Den anden strand jeg har boet på er Karmari, så vidt jeg erinderer var der en del sten plader i vandet, men har ikke været på hele stranden og det er over 20 årsiden jeg sidst var der, da var der allerede lidt for meget charter over stedet efter min mening.

    Santorini er en dyr ø da det er et “must see” for amerikanere, japanere/kinesere og nu sikekr også russere på cruise.

    Hvis i skal være der længere end en uge vil jeg klart anbefale I besøger nogle andre øer også

    mvh

    Sven

  75. Hej Kykladefans!

    Hvor er det en skøn side at falde over her midt i ferieplanlægning! Jeg og min kæreste (begge 31) har lige fundet en uges ferie i slut august – start september, – vi ellers ikke har haft tid til ferie denne sommer. Og da ingen af os har været i Grækenland før, og gerne vil have badeferie kombineret med natur, kultur og madoplevelser virkede det oplagt. Jeg bliver dog lidt bekymret over den vind, du nævner i august, hvor slemt er det?

    Vi vil gerne have en romantisk ferie uden for megen fest og farver – og helst uden for megen børn og ballade. Jeg er gravid, så bliver nok sidste ferie uden det!

    Nogen tip til en god uge for et par? Tænker at starte i Athen, se lidt der og så hoppe til en romantisk lille ø og bare finde et sted at bo, når vi er der? Vi elsker at dykke og snorkle, men vil også gerne på vandreture og se noget ‘kulturvugge’ såvel som smukke solnedgange.

    Mette

  76. Hej Mette

    Når i ikke har mere end éen uge og vil starte i Athen, så vil jeg anbefale i får set kultur i Athen og vælge et par af de Saroniske øer, Poros, Hydra og Spetses.

    Hvis det er specifik vandretur er Amorgos, Ikaria og Tinos øer hvor der kan findes vandre kort og er mange gode stier. Hvis i vil dykke og ikke selv har udstyr med findes det en del steder, Paros, Naxos samt Ios og sikkert også andre steder. Der er altid gode steder at snorkle på alle øer, men vandtemperaturen er ret forskellig afhænig af om de gode snorkle steder er ved fralandsvind eller pålandsvind, og kan svinge imellem 20 og 29 grader, god tur er netop selv hjemvendt efter 25 dage dernede på min 30 sæson.

    mvh Sven

    mvh Svend

  77. Hej Sven

    Mange tak for dit svar :-)

    Søndag faldt vi over super billige billetter – 1500 pr næse til Santorino – så nu går turen dertil. Så tager vi en storbyferie til Athen på et mere køligt tidspunkt.

    Nogen tip til andre øer i nærheden af Santorino? Vi har ikke booket hotel, så ideer til gode steder at bo er også meget velkomne.

    Glæder os rigtig meget!

  78. Hej Mette

    Vi havde to overnatninger på Galatia Villas
    som ligger i udkanten af FIRA det var det billigste vi kunne finde.
    booket via
    http://www.booking.com

    Vi booker kun når der et bestemt sted vi gerne vil bo ellers finder vi det når vi ankommer, hvis i kommer sent til Santorini kunne det være en ide og jeg ved heller ikke om der står folk fra hotellerne der men det gør der ved færgelejerne i stor stil.

    Vi boede 4 for 80 euro i et værelse på santorini mens vi fik to super værelser med kæmpe balkon for 50 på Amorgos i Katapola.

    På Ios betalte vi 60 euro for to værelser.

    Øerne er spørgsmål om præferencer, jeg selv foretrækker Amorgos, Ios eller Paros, men check færgeruterne inden i starter og de små katamaraner kan blæse inde specielt på Amorgos.

    mvh

    Sven

  79. det lyder jo som rimelige priser. Har du noget bud på transporttiden mellem de forskellige øer? eller et sted man kan se dem?

  80. Hej Mette

    du kan evt prøve dig frem her hvad der er muligt, bemærk der er både der har været udsolgte så køb hele rundturen med det samme
    http://greekferries.forth-crs.gr/english/npgres.exe?PM=BM

    Her kan man også se tiden, jeg mener det har kostet ca. 20-30 Euro pr rejse mellem øerne tæt på, de gamle færger der var billige og langsomme er vist taget ud af drift bl.a GA Ferries med skibene Romilda og Rodanti

    Jeg har et billede af M/S skopelitis sejlplan som jeg på en eller anden måde vil lægge på nettet.

    mvh
    Svend

  81. Hej

    Jeg skal på “kæresteferie” i 4 dage til Athen – vi rejser på fredag og jeg glæder mig til at komme væk og slappe lidt af…har tænkt at man måske skulle bruge søndagen på at sejle ud til en af øerne – men hvilke en…..når man nu kun har en dag til rådighed??? og kan det overhoved betale sig at bruge en dag på det??

    lisbeth

  82. Hej Lisbeth, jeg ville nok tage en tur til en af Sporaderne men ville dog vælge en overnatning hvis jeg skulle, aftenerne er de mest hyggelige. Hvis det er udelukket så prøv istedet at tage sporvogn til Glyfada hvis i skal ud og bade, Glyfada er et af de mest eftertragtede steder at bo i Athen.

    Katamaran til eks Poros tager ca. 2 timer, 2,5 til Spetses, men man kan også vælge en anden ø der ligger tættere på Athen, men der har jeg ikke været i kan evt. læse noget om det her:
    http://ela-ela.dk/

    mvh

    Svend

  83. Hej,

    Det undrer mig, at der ikke er flere, der besøger Patmos i Kykladerne. Vidunderlig ø hvor alt er meget tilbagelænet.

    Vi fløj til Kos og tog den første færge til Patmos. Der er bestemt ingen grund til at booke hverken færge eller overnatning hjemmefra. Der er rigeligt med plads, selv i juli og august måned. Pga. krisen bliver 8 ud af 10 grækere hjemme i år, så mange steder er ret tomme.

    Vi havde kun booket hotel til de sidste nætter på Kos, før vi skulle flyve hjem. Det var ikke så godt, da der grundet manglende kommunikation mellem hotels4u.com og hotellet i Kos by ikke var noget værelse til os, selv om vi havde betalt for det. Så det mistede vi en del tid og penge på. Der er absolut ingen grund til at booke hotel hjemmefra. Der er masser af ledig hotelkapacitet på øerne.

    Vi rejste med teenagebørn og var mest interesseret i at finde gode strande, hvor vi kunne bo gratis og ikke lave andet end at snorkle og læse en god bog i skyggen af et træ. Det kunne vi til fulde på Patmos, men der var også byen Hora med sit gamle kloster og Johannnesgrotten, hvis der er behov for at få det kulturelle element med.

    Mvh
    Pia

  84. Ups – Patmos ligger selvfølgelig i Dodekaneserne.

  85. Hej til alle grækenlands ø hoppere.

    Vi har været afsted ret mange gange er 65 og er på vej igen 3-4 uger. Prøver at undgå Athen og tager heller til Santorini det ligger mere centralt i Kykladerne, men det er ikke altid til at undgå.
    Vi tager helst de store færger selv om de er langsomme,men syntes det også er en del af en god oplevelse,folk slår sig ned sidder ikke i fly sæder som på hurtigfærgerne.
    Bestiller ikke room hjemmefra har aldrig haft problemer med overnatning ligemeget hvilken tid på døgnet man ankommer.
    Vil anbefale Syros ,hvis der skal slappes af så tag til Kini ca 8-10 km og bo hos Markos rigtigt hyggeligt,søde værter, god børnevenlig strand og 6-8 steder at spise, vi når aldrig at få set resten af øen.
    Sifnos er også et rigtigt dejligt sted, bor i hovedbyen Apollonia skøn by gode spisesteder og bus til alle øens strande.

    God tur til alle

  86. Hej,

    Min kæreste og jeg skal på øhop til Kykladerne her til sommer – og vi glæder os helt vildt :-)

    I forhold til hotel/værelser er det så fortsat muligt bare at finde et sted, når vi ankommer til øen, eller skal vi booke på forhånd?

    Vi overvejer blandt andet Folegandros, og der har jeg læst mig frem til, at det er en god idé at bestille på forhånd.

    Derudover har vi Santorini og Naxos i tankerne. (dog efter at have læst dette forum, vil jeg lige nærstudere nogle af de andre øer ;-))

    På forhånd tak.

    /Helene

  87. Jeg lytter også gerne med her, idet vi også overvejer øhop. Dog kun 14 dage.

    Er det helt umuligt at rejse i juli-august (i grækernes ferie)? Vi har noget a la 22/7 – 5/8 i tankerne.

    Henrik

  88. Hej Helene

    Vi har aldrig haft behov for at booke noget hjemmefra og har altid kunne finde noget rart til en fornuftig pris (ikke luksus). Nu har vi jo prøvet det mange gange før og vores fidus er ikke at lade sig overrumple af dem der står på kajen og vil faldbyde værelser men selv udforske/evt. transportere og os til det sted vi vil være. Det er selvfølgelig lidt hårdere men man ved aldrig hvor de tilbudte værelser ligger og hvis man først er kørt ud på “herrens mark” og siger nej bliver man ikke kørt tilbage :-)

    Hvis vi har fundet et lækkert sted og vil tilbage booker vi selvfølgelig hjemmefra eller ringer når vi ved om vi alligevel tager derhen.

    Fordelen er man ikke behøver at følge en fastlagt tidsplan.

    mvh Sven

  89. Jeg kan selvfølgelig kun svare for Dodekaneserne – Patmos, Tilos, Nissoros etc. Vi var der lige i den mest hektiske periode sidste sommer, og der var masser af plads og ingen grund til at booke hjemmefra.

    Mvh
    Pia

  90. Hej igen allesammen, jeg er simpelthen så vild med denne debat, I byder alle ind med dejlige muligheder.

    Nu nærmer tiden sig jo, hvor min kæreste og jeg går fem ugers ferie i møde (Anders jeg fulgte din idé om ferie uden for højsæson), så det bliver fra uge 35 ug frem.

    Vi har besluttet os for at tage teltet med (især da du, Sven tydeligvis har gode erfaringer med dette), derudover har vi et letvægtstelt der intet fylder, så det er under alle omstændigheder helt ok at skulle medtænke det i bagagen.

    Vi har besluttet at finde en billig returbillet til Athen eller Santorino når tiden nærmer sig og så ellers se hvor ferien tagen os hen derfra.

    Så jeg har kun et spørgsmål eller en bekymring tilbage – nemlig den økonomiske situation i Grækenland. Plus eller minus som turist i landet?
    Jeg tænker om vi skal være urolige for om tingene er “gået i stå”, tror I det er dyrere at være turist i disse tider?

    Ellers ønsker jeg alle en dejlig sommer i det græske øhav – kan måske være vi ses derude!

    Hilsen Sofie

  91. Hej ø-hoppere. sikken et fedt site med masser af gode oplysninger nu jeg tænker på at tage mine to børn med til det græske øhav i 2 uger. der var lige enkelte spørgsmål, jeg ikke fik med. Hvor kan jeg få billige flybilletter til Athen? Hvad koster det at bo på camping, når man har sit eget telt med til 3 personer? Jeg har for over 20 år siden sovet i telt på stranden gratis på Paros. Kan man stadig det på nogle af øerne i Kykladerne?

  92. Hej Bettina
    Flybilletter plejer vi at finde via momondo.com

    ca. 50 kr for en voksen og halv pris for børn
    nogen steder er det gratis med telt og andre vil have ca. 25 kr for det også

    eks.

    http://www.campingkoula.gr/prices.htm
    http://www.maragascamping.gr/pricelist.htm

    For at bo på stranden skal man virkelig ud de afsidesliggende steder hvor myndighederne ikke kommer og hvor der ikke er hoteller eller camping hvilket er blevet meget svært at finde men de er der nok men svære at finde og komme til.

    Vi har kun set det på vest peleponnes og på Ikaria .

    mvh

    Sven

  93. Hej,

    Jeg kender kun til øhop i Dodekaneserne (Kos, Tilos, Nissyros og Patmos). Vi boede gratis på stranden på både Patmos og Tilos. Fantastisk, specielt Patmos.

    Mvh
    Pia

  94. kære alle
    Jeg havde stor glæde af denne side i sommer – og vil derfor gerne bidrage med lidt nyt til det fantastiske Grækenland.
    Lidt om os. Vi var to familier 4 voksne omkring de 50 to drenge på 9. og 11 år og to drenge mere på 16 og 18 år Turen er baseret som telttur – hvor vi havde 4 telte med . Vi købte en billig flybillet fra Hamburg til Athen 1445 kr retur pr snude . Tog bussen fra Athen lufthavn til havnen utroligt let 5 euro pr snude – der er også mulighed for at tage metro som jeg vil gøre næste gang mere behagelig.
    Herefter tog vi simpelthen den færge der var ved at afgå til Serifos . På øen blev vi selvfølgelig afhentet i havnen af campingfatter. Lækker camping med pool beliggende direkte ned til dejlig strand 60 kr pr overnatning ikke overfyldt Herefter videre til Milos . utrolig lækker campingplads midt på øen fantastisk udsigt . Afhentet på havnen selvfølgelig. 50 kr pr overnatning Den smukkeste vi var på . havde lækker pool og 10 minutter til stille strand. eneste ulempe var at du er afhængig af offentlige transportmidler – men det gik fint – da vi fik læst køreplanen ordenligt ikke overfyldt Herefter videre til Santorini . Selvfølgelig afhentet ved færgen . Gratis derop – men skal selv betale for tilbageturen . Campingpladsen ligger i hovedbyen. Fordele ligger tæt på byen . Ulemper for meget uro – for meget larm pris 80 kr pr overnatning. Dejlig pool
    Sidste stop Naxos – hvor vi boede længst ude . Dejlig campingplads lige ned til stranden – som jeg husker den da jeg var der for “100 år ” siden på inter rail Pool n pris ca 60 kr pr person pr overnatning
    Vi var afsted lidt over 3 uger fra starten af juli til den sidste uge af juli . Alle campingpladser har køleskab og køkken nogen endda fryser – fantastisk godt il kold øl
    vi sluttede af i Athen hvor jeg godt vil anbefale Athen backpacker – vær tidligt ude . Ligger fantastisk central lige ved Akropolis som du kan se fra deres tagterasse
    Priser færge overfart for 4 personer 2830 kr
    Camping 4 personer 15 dage 3900 kr
    Athen backbakker 3 overnatninger 3300 kr . Ungerne havde et rum med 4 senge. Forældrene selvfølgelig 2 små lækre l lejligheder med en god seng
    Pris for4 personer med fly – færge camping hostel i Athen og ikke mindst mad ca 30000 kr
    Tag trygt jeres telt med – det er dejligt og faktisk også lidt køligt om nattet. på de sidste to øer måtte vi have vores soveposer frem
    Vi havde både rygsække og 2rullemarieer med . Det sidste kan let gå ingen problemer. Ud over de 4 telte havde vi letvægt luftmadrasser og soveposer med – der kan lynes op som tæpper – billig kvalitet
    vi havde selvfølgelig også bestik og tallerkener med og trangia med

  95. Kære alle

    sikken en dejlig side! Vi er to voksne og to børn på 6 og 10 år, vi vil gerne til en rolig hyggelig ø hvor vi kan bo (på hotel/pensionat) tæt på en dejlig strand og hyggelig by.
    Jeg er af en erfaren øhopper blevet anbefalet Amorgos, men vi kan måske finde en ø lidt tættere på Athen? Vi har 1-2 uger først i juli måned ’13. Hvad vil I anbefale, og hvordan gør man :) ?

    Mvh Julie

Skriv en kommentar